Sektionen for Større Jordbrug mener, at arbejdet i naturrådene er gået for vidt, fordi flere af rådene tegner streger på anden mands ejendom uden at de pågældende lodsejere inddrages.
Større Jordbrug var fra begyndelsen indædte modstandere af Det Grønne Danmarkskort, da det er en udpegning uden kompensation, der helt uundgåeligt vil brændemærke lodsejeres jord og hindre fri erhvervsudvikling i fremtiden.
Arbejdet med Det Grønne Danmarkskort blev igangsat i 2017, da der blev nedsat 20 lokale naturråd på tværs af kommunerne. Naturrådenes opgave er at rådgive om udpegning af områder, der skal indgå i Det Grønne Danmarkskort.
Søgt indflydelse
- I Sektionen for Større Jordbrug har vores tilgang været, at vi vil indgå i arbejdet for at sikre lodsejerinteresserne. Vi har derfor tidligere opfordret vores medlemmer til at søge indflydelse og deltage aktivt i naturrådene. Vi er gået til opgaven med to præmisser, skriver sektionen på sin hjemmeside:
- Fokuser udpegninger på de offentligt ejede arealer og dermed friholde private ejendomme for udpegninger.
- Hvis der skal ske udpegninger på private ejendomme, skal den pågældende lodsejer involveres.
- Herudover har vi forsøgt at få en faglig begrundelse for de forslag som måtte komme, tilføjer sektionen.
Uden lodsejerinddragelse
- Desværre ser vi nu, at man i flere af naturrådene har igangsat en proces, hvor rådenes medlemmer på mere eller mindre bar bund opfordres til at komme med forslag til arealer, der skal indgå i Det Grønne Danmarkskort - uden at der på nogen måde er lagt op til, at der sker en inddragelse af de lodsejere, hvis jord der pludselig er kommet i spil. Det kan vi på ingen måde stå inde for.
Fægter i blinde
- Opgaven alt for upræcis. For det er ikke blevet konkretiseret, hvilke arter man skal skabe sammenhængende natur for. På den måde fægtes der jo i blinde, mener Større Jordbrug.
- Det er jo langt fra den samme opgave, om man eksempelvis forsøger at løfte levesteder for flagermus eller for hasselmusen. Der mangler derfor en konkret behovsanalyse, og det er rystende, at man ikke er mere fagligt præcis i opgaven, skriver sektionen.
Respektløs proces
Større Jordbrug mener, at det ikke kan være rigtigt, at en mindre gruppe af mere eller mindre tilfældigt valgte personer i naturrådene, skal tegne streger på et kort over en anden mands ejendom.
- Det er en fuldstændig respektløs proces, som helt tilsidesætter den enkelte ejers viden og ønsker, hvilket der også flere gange er blevet peget på fra både Større Jordbrug, Landbrug & Fødevarer og Dansk Skovforening. Desværre uden at man fra lovgivers side har ønsket at gøre det eneste anstændige, nemlig at gøre lodsejerinddragelse obligatorisk for naturrådene og kommunerne.
Mange vil gerne
- I Større Jordrug oplever vi, at rigtig mange af vores medlemmer gerne vil lave tiltag på deres ejendom, målrettet konkrete behov for at løfte hensynet til naturen i området. Det kan eksempelvis være muligheden for at forskellige arter kan trives og sprede sig bedre. Iblandt vores maedlemmer, er der flere gode eksempler på, at hvis man tager den drøftelse med ejeren, kan man typisk komme ret langt med at finde fælles løsninger til gavn for både de involverede parter og naturen. Dette kræver dog respekt for hinandens interesser, og det er fuldstændig tilsidesat i flere af Naturrådenes arbejde, lyder det fra Større Jordbrug, som foreslår, at naturrådenes arbejde skal gøres om, og at at Naturrådenes arbejde afløses af et andet og mere præcist set-up, hvor lodsejerens interesser sættes i centrum.
