På Gråsten Landbrugsskole jagter de for øjeblikket landmænd, som har uddannelsen som virksomhedsleder fra en landbrugsskole. Målet er at få dem til at tage overbygningen til Agrarøkonom. Det skriver Gråsten Landbrugsskole i en pressemeddelelse.
- Vi har struktureret og tilpasset Agrarøkonomuddannelsen, så de 'gamle' virksomhedsledere kan opnå merit og springe ind i uddannelsen senere end de andre. Vi er helt bevidste om, at det kan være svært for de unge, som har fuld gang i arbejdslivet at springe fra jobbet for at læse videre, derfor tilrettelægger vi forløbet for dem, så det ikke har så store konsekvenser for den studerende, siger Dorthe Kreiberg, lærer på Gråsten Landbrugsskole.
Rasmus kom tilbage på skolen
Agrarøkonomuddannelsen indeholder moduler fordelt over 40 uger, hvor der undervises i fagområderne; produktionsudvikling, miljø og ressourcestyring, etablering, strategi, finansiering, international økonomi, erhvervsøkonomi, afsætningsstrategi, innovation, projektledelse og personlig udvikling. Undervejs vil der være faglige ekskursioner både indlands og udlands. Som en del af agrarøkonomstudiet har man også mulighed for at aflægge eksamen i en række akademifag som f.eks. afsætningsstrategi, erhvervsøkonomi og projektledelse.
28-årige Rasmus Martensen fra Haderslev er i disse uger i fuld gang med at skrive sin eksamensopgave i virksomhedsudvikling på dette års agrarøkonomforløb. Han er uddannet virksomhedsleder fra Gråsten Landbrugsskole i 2013, og inden da havde han taget HHX-eksamen.
Fjerkræ skal være fremtiden
Siden 2013 har han arbejdet som landmand i en fjerkræproduktion.
- Jeg sprang på uddannelsen, da der var mulighed for at få merit, fordi jeg har den 'gamle' uddannelse som Virksomhedsleder. Det kan være svært at afsætte tid til at tage en uddannelse, selvom jeg rigtig gerne ville, så da denne mulighed opstod, så prioriterede jeg tiden til det. Jeg vil gerne starte egen virksomhed, og så er det klart en fordel, at have AØ-uddannelsen stående på sit CV, når der skal findes en finansiel samarbejdspartner, fortæller Rasmus Martensen.
Han skriver hovedopgave om generationsskifte, da han selv er startet på en proces omkring generationsskifte af familiens gård, der i dag drives som ren planteavl.
Ny viden kombineret med erfaring
Rasmus Martensen har brugt agrarøkonomuddannelsen til at kigge på sine egne fremtidsmuligheder, og han er nået frem til, at hvis generationsskiftet lykkedes, så vil han opbygge en fjerkræproduktion på gården, som kan supplere den nuværende markproduktion.
- På uddannelsen har jeg fået opfrisket en masse ting rent fagligt, der er alligevel sket meget på de fem år, siden jeg sidst var under uddannelse. Men det er fedt at have været ude og samle sig nogle erfaringer, og det har betydet, at jeg har fundet frem til den produktionsgren, som jeg tror på er min vej. En produktion, der passer til mit drive, engagement og arbejdsliv. Her tænker jeg også meget på at kunne have plads til at skabe et godt familieliv, understreger Rasmus Martensen.
Plads til familie
En del af undervisningen på agrarøkonomuddannelsen handler om personlig udvikling og fremtidigt karriereforløb for de studerende.
- Vi ønsker, at de studerende bliver bevidste om, hvad de drømmer om, og hvad de som person prioriterer i livet. Derfor har vi fokus på personlig udvikling og på at give de studerende en bevidsthed om, hvordan de når deres mål både fagligt og personligt, forklarer Dorthe Kreiberg, lærer på Gråsten Landbrugsskole.
På det punkt er Rasmus Martensen helt afklaret, og han har sine prioriteter på plads.
- Jeg starter ikke op som selvstændig blot for at være selvstændig. Jeg vil kunne se, at der er økonomi i en fremtidig forretning, og det er også derfor jeg nu arbejder i retning mod fjerkræproduktion. Det skal være rentabelt, og mine prioriteter er klare. Først kommer familien, så skal økonomien være god, altså at eksistensgrundlaget er på plads, og til sidst kommer så drømmen om at være selvstændig landmand. Samtidig er det afgørende for mig at skabe en bedrift, der er omstillingsparat. Med den kapitalisering der sker i dansk landbrug lige nu, hvor mange ejendomme skal skifte ejere i de kommende år på grund af alder, så kommer vi til at se nogle spændende muligheder for os unge, vurderer Rasmus Martensen.
