Miljø- og fødevareministeren har bevilliget 10 millioner kroner til en ekstra farestaldsordning i 2019.

Det glæder Landbrug & Fødevarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Løsgående søer i farestalden er ikke uden udfordringer, og udviklingen mod bedre dyrevelfærd er afhængig af de svineproducenter, der går forrest og påtager sig nogle udviklingsomkostninger. De skaber en platform for udvikling og implementering af ny viden, som kommer hele erhvervet til gode, og som kan inddrages i nye staldprojekter, siger Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarers svinesektor.

Hos formanden er der især glæde over, at miljø- og fødevareministeren har valgt at bakke op om Landbrug & Fødevarers strategi.

- Vi er derfor glade for, at ministeren lytter og ønsker at understøtte den udvikling, som også er en del af erhvervets egen strategi for, hvordan vi fremmer endnu bedre dyrevelfærd uden at forringe vores konkurrenceevne, siger Erik Larsen og uddyber:

- Hvis økonomien ikke hænger sammen, så er der intet, der kan lade sig gøre. Derfor er det positivt, at ministeren sætter handling bag ordene i form af kroner og øre.