FirstFarms A/S og AP Pension har valgt at afbryde dialogen omkring handlen af 3.000 hektar og dertil hørende driftsbygninger i Østrumænien. Det skriver FirstFarms i en pressemeddelelse.

Parterne har desværre måttet konkludere, at de ikke har kunnet nå frem til en gensidig tilfredsstillende aftale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi havde i fællesskab lagt en deadline for, hvornår vi skulle finde til enighed i sagen. Det er dog desværre ikke lykkedes os at nå frem til enighed inden den deadline. Derfor har vi efter gensidig aftale besluttet at afbryde dialogen i fuld fordragelighed, fortæller administrerende direktør i FirstFarms, Anders H. Nørgaard og AP Ejendommes direktør, Peter Olsson.