I de seneste år har de Bæredygtigt Landbrug og Landbrug & Fødevarer kæmpet om de danske landmænds gunst, når det gælder om at repræsentere landbrugets interesser. Nu kommer de to foreninger dog til at stå side om side i en retssal. Det sker fordi Landbrug & Fødevarer, efter pres fra flere lokale landboforeninger, har valgt at tilslutte sig Bæredygtigt Landbrugs retssag om vandplanerne som bi-intervenient. Det skriver Landbrugsavisen. Når L&F deltager som bi-intervenient, betyder det, at foreningen støtter en Bæredygtigt Landbrug i retssagen, dog uden selv at nedlægge påstand og betale retsafgift.

Beslutningen om at gå ind i Bæredygtigt Landbrugs retssag, er blevet offentliggjort i et nyhedsbrev, som er sendt ud til medlemmerne i Landbrug & Fødevarer. Ifølge Landbrugsavisen skriver Martin Merrild, formand i L&F, følgende om beslutningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er vores indtryk, at der er et oprigtigt ønske om, at L&F er med. Jeg har det sådan, at når nogen kæmper for danske landmænd og kommer til os og beder om hjælp, så tager vi det alvorligt.

I nyhedsbrevet fremgår følgende ligeledes:

- Vi er jo enige i, at det er bydende nødvendigt, at beslutningstagerne i Folketinget er fuldt oplyst om de økonomiske konsekvenser - et ønske/krav vi vedholdende har fremført siden 1999. Faktisk fra før direktivet blev vedtaget i EU. Derfor lytter vi også til BLs opfattelse af, at det har en betydning, at vi er med i retslokalet, skriver Martin Merrild i nyhedsbrevet.