Vi skal ha? tingene op at køre

Det er kortsigtet at smække pengekassen i. Virksomhederne skal jo drives videre, mener den fynske løg- og kartoffelavler Niels Christian Hansen, som nu investerer halvanden million kroner i et nyt Skals-sortereranlæg fra Vibo Maskiner samt luftvaskere fra Hylleberg, som skal stå klar til den kommende sæsonstart i begyndelsen af juli.

Målet er større kapacitet, bedre kvalitet af arbejdet og også bedre arbejdsmiljø for sig selv og medarbejderne.

Og selv om 1,5 millioner kroner er en stor mundfuld, når der er tale om at forny et anlæg, som strengt taget kunne holde forretningen kørende, så mener Niels Christian Hansen alligevel, at det giver god mening at kaste sig ud i udskiftningen.

Arbejdsmiljø og tilskud

Niels Christian Hansens projekt har været et par år under vejs, og det forbedrede arbejdsmiljø betyder, at der også er landdistriktsstøtte til en del af projektet.

Tilskuddet fra landdistriktsmidlerne var 40 procent, men da projektet udviklede sig under vejs, endte støtten med kun at udgøre cirka en tredjedel, for de ekstra ting kunne ikke opnå støtte.

- Men det var vigtigt at komme hele vejen rundt, så vi ikke skulle til at lappe senere, siger Niels Christian Hansen.

Projektet har et omfang, som man ikke bare lige beslutter ? og på den anden side heller ikke bare skrotter, fordi finanskrisen forskrækker en hel masse banker.

- Filosofien er, at vi skal ha? tingene op at køre. Der er også hensynet til arbejdsmiljøet, hvor vi vil få mindre støv og støj. Vi vil få tålelige arbejdsforhold. Det handler om både vores eget og medarbejdernes helbred, og derfor kan vi ikke bare trække tingene, siger Niels Christian Hansen.

Kapacitet og kvalitet

Med investeringen i det nye anlæg får han desuden større kapacitet.

Årsproduktion er mellem 3.500 ton 4.000 ton løg og kartofler, og dermed er Niels Christian Hansen afhængig af, at anlægget kører.

- I det nuværende anlæg er løgaftopperen et svagt punkt. Et parti løg, der skulle til Italien, måtte to gange igennem aftopperen for at opnå en tilstrækkelig god kvalitet. Og det er dobbeltarbejde, konstaterer han.

Der kører typisk 30 ton igennem med sortering hver dag, og det giver mange arbejdsdage i sortererhallen.

- Det er også derfor vi investerer herinde, for vi er mange flere timer her end på for eksempel en traktor, siger Niels Christian Hansen.

Certificering og sporbarhed

Investeringen i det nye anlæg hænger også sammen med, at kunderne stiller stadigt større krav til kvaliteten.

- Aftagerne stiller større krav til aftopningen af løgene, og de forventer hurtig levering, fortæller Niels Christian Hansen.

Det har han i mange år været opmærksom på, og hans produktion er da også certificeret efter Global Cap, som betyder, at alt kan dokumenteres.

- Vi har været med, siden det var et pilotprojekt, og der er endnu ikke ret mange herhjemme, som er certificeret, fortæller han.

Og Certificeringen har en åbenlys fordel for forretningen.

- Når der er varer nok på markedet, så spørger kunderne, om man er Global Cap-certificeret, fordi der er fokus på fødevaresikkerhed, og certificeringen betyder, at varen kan spores til den enkelte mark. Sydpå er certificeringen et must. Her var det tidligere godt nok, når man kunne sige, at varen kom fra Danmark. Sådan er det ikke mere, siger Niels Christian Hansen.

- Først spørges der til prisen. Dernæst til certificeringen, tilføjer han.

Ikke betænkelig

Niels Christian Hansen siger, at han ikke var betænkelig ved at foretage investeringen på trods af tidernes ugunst.

- Jeg har selvfølgelig spekuleret på det. Men jeg kan ikke gøre noget halvt. Selvfølgelig skulle jeg finde pengene, men jeg tror selv på projektet, og banken tror på det. Det er ikke noget problem, når man har en lille lokal bank, der ikke har været rodet ind i noget, siger han.

- Det hjælper nok også, at vi har været i gang i nogle år, så banken kan se, at vi også har gode år, erkender han.

Niels Christian Hansen er dog udmærket klar over, at nogle af hans kolleger er fanget i deres bank, fordi banken har fået problemer. Og den situation er han kritisk over for.

- Det er utroligt kortsigtet at smække pengekassen i, for tingene skal jo drives videre. Hvis alt skal sættes til salg, så halveres værdierne, og så går det galt fra en side af, mener han.

Basale fødevarer

Niels Christian Hansens mod på fremtiden hænger også sammen med, at hans hovedafgrøder er kartofler og løg, som er basale fødevarer.

Ganske vist varierer priserne til løgproducenterne, og Niels Christian Hansen har oplevet alt fra gode priser en situation, hvor det var nødvendigt at smide løgene væk. Prisudsvingene hænger typisk sammen med produktionen internationalt, for forbrugerne bruger nok hverken flere eller færre løg, hvis priserne svinger.

- Løg er jo en vare, hvor folk typisk ikke kigger på prisen i butikken, siger Niels Christian Hansen.

Bedriften

Niels Christian Hansen driver 220 hektar sammen med sin kone, Gitte Hansen, som også arbejder på bedriften.

Desuden er der en fast medarbejder hele året plus en ekstra om efteråret.

Hovedafgrøderne er løg og kartofler, som passer rigtig godt sammen, fordi de kan sorteres på samme anlæg, og de kan håndteres af den samme truck og de kan lagres i de samme kasser. Også vandingsanlæggene kan bruges i begge afgrøder, som i øvrigt supplerer hinanden godt i et femårigt sædskifte.

Der samarbejdes med Niels Christian Hansens brødre og en nabo om maskiner. Hver bedrift har sine egne maskiner, men de kører for hinanden til en fast hektarpris.

Markplan:

35 hektar løg, hvoraf de syv hektar er sætteløg, mens resten er såløg.

45 hektar spisekartofler

35 hektar spinat til frø

25 hektar vintersæd ? rug og hvede

60 hektar vårbyg

Resten er brak