Der var ros og anerkendelse til landbruget på det årlige vintermøde på Vestermølle i Skanderborg - men også et vigtigt råd: Sørg nu lige for at få "hul igennem" til andre end jer selv.

Rådet kom fra kommunikationsdirektør Christian Hüttemeier, Landbrug & Fødevarer. Han holdt indlæg på mødet, som Landboforeningen Odder-Skanderborg og Vestermølle Møllelaug holdt i fællesskab den 19. februar 2018 med knapt 100 deltagere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aftenen handlede om kommunikation, omdømme og miljø, og der var også indlæg ved professor og medlem af FN's klimapanel, professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet.

- Landmænd fortjener ikke al den skældud, de får. I kan producere fødevarer af højere kvalitet end noget andet land i verden. I gør det godt, sagde Christian Hüttemeier, der slet ikke var i tvivl om, hvor det hele starter:

- Det gør det hos jer selv. I skal ranke ryggen. I har en fantastisk fortælling, og jo mere I viser frem af jeres landbrug og produktion, jo bedre. I skal åbne dørene, lød det fra kommunikationsdirektøren, der fremhævede Åbent Landbrug.

- Det er helt vildt, så godt det er. 80 procent af gæsterne forlader gårdene med et positivt syn på dét, de har set. Og hvis folk er i det positive hjørne, kan vi flytte og aflive mange fordomme. Mere af det, var hans bud.

Find stoltheden

Begrebet "stolthed" var et vigtigt omdrejningspunkt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Selv om vi er langt bedre til miljø og dyrevelfærd end næsten alle andre lande, er den almindelig dansker ikke stolt af landbruget. Nogle er kritiske, nogle er direkte imod og andre er bare ligeglade, pointerede han.

- Det vil være fantastisk, hvis I kan vække befolkningens stolthed for landbruget og for den danske produktion af fødevarer. Der er tale om en slumrende, sovende stolthed, som tidligere har eksisteret. Den skal I have fat I og vækket til live. I skal have fortalt, at vi er et foregangsland.

Christian Hüttemeier sagde, at der er masser af gode argumenter, fakta og viden, som underbygger landbrugets fortræffeligheder.

- Sandheden er desværre, at man ikke kan argumentere med fakta, når det gælder om at vende en stemning. Det handler om følelser, og det er derfor, det er så nødvendigt at skabe en positiv stemning.

"Skæld ud" virker ikke

Den vej, der hedder "skæld ud", er ikke noget værd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ingen gider høre på nogen, der står og råber til hinanden. Det er derfor, landbruget må tage ansvar og skabe en positiv stemning. Hvis folk er positive, er de mere modtagelige over for fakta. Det er sådan, vi arbejder.

- Det er vigtigt, landbruget er et erhverv, der tager ansvar og er omstillingsparat. Det var netop på den baggrund, vi kom i mål med 16-punktsplanen og senere Landbrugspakken, som er af stor betydning.

- Landbruget skal synliggøre sine sejre og hele tiden være på mærkerne. Det var man her i området, da det kom frem, at over 40 procent af arealerne omkring Norsminde Fjord i værste fald skal braklægges. Et kæmpe tab for samfundet.

- Der var også landmænd, der argumenterede og tog til genmæle, da bladet Samvirke udkom med gasmaske på forsiden bragt i sammenhæng med omtale af konventionelle fødevarer.

- Det kan godt være, der stod noget andet inde i bladet, men den visuelle virkning var enorm. Her spurgte nogle landmænd: Hvorfor vil I ødelægge vores erhverv, når vi er blandt de bedste i verden? Det gav respekt, og mange uddelere fjernede bladet fra butikken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Paradigmeskift

Jørgen E. Olesen tog i sit indlæg udgangspunkt i Landbrugspakken og talte om det paradigmeskift, der er sket i miljøpolitikken.

- Der er sket en ændring fra regulering af næringsstof-input til regulering baseret på udledning og tålegrænser for overfladevand og grundvand.

- Vi er godt på vej mod en ny målrettet og differentieret regulering af landbrugets kvælstof, hvor der er valgmuligheder for landmanden i forhold til hvordan han vil opnå effekten. Den ændrede regulering baserer sig på målte resultater, og det er et stort fremskridt.

Professoren kom ind på marginaludvaskning, der handler om hvor meget kvælstof, der kan samles op om efteråret.

- Det vigtigste er at få fat i nogle afgrøder og noget vegetation, der kan samle kvælstof op, og effekten af efterafgrøder samt tidlig såning af vintersæd er stor. Det er også utroligt fornuftigt med vådområder og minivådområder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danmark er foran

Professoren sagde, at landbruget på globalt plan er en udfordring rent miljømæssigt, men han understregede, at Danmark er langt foran de fleste lande hvad løsninger vedrørende miljø og klima angår.

- Det er der desværre ikke mange, der gider høre på, tilføjede han.

- Generelt må man sige, at der er udfordringer for landbrugs- og fødevareproduktionen i forhold til produktivitet, miljøeffekt, biodiversitet, kulstoflagring, vand og dyrevelfærd. Alt dette er der arbejdet seriøst med i forbindelse med Landbrugspakken.

Efter indlæggene var der debat, hvor mange gav deres mening til kende. Jørgen Lund Christiansen, formand for Vestermølle Møllelaug, tog tråden op omkring produktivitet og fødevareproduktion.

- Befolkningstilvæksten i verden stiger enormt, og der er brug for en anden vinkel på tingene end den, vi oplever lige nu. Befolkningstilvæksten er overordnet set den største miljøtrussel, men det er der ikke meget fokus på, sagde han.