Bæredygtigt landbrugs advokat Hans Sønderby møder til maj op i Vestre Landsret for at få retten til at bede EU-Domstolen om at vurdere implementeringen af de danske vandområdeplaner. Hans Sønderby er nemlig sikker på at den danske implementering af planerne er ulovlig.

Det skyldes, at de danske myndigheder har undladt at opfylde direktivets krav til at oplyse om vandplanernes konsekvenser til landmænd, offentlighed og politikere, før de klassificerede de danske vandområder til miljømål, som kan blive uoverskuelige at opfylde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skulle ske i 2006

- Ifølge direktivet skulle konsekvenserne af den danske indsats have været belyst, før man klassificerede de danske vandområder til et bestemt miljømål. Det skete ikke. Og selvom det endda fastslås af Kommissionen, at det burde være sket allerede i 2006, er konsekvenserne af fuld målopfyldelse endnu ikke præsenteret i 2018, påpeger Hans Sønderby.

Han forklarer, at direktivet foreskriver, at landmændene skal involveres, inden vandplanerne bliver endelige.

- Men når man ikke har fortalt landmændene om konsekvenserne, fordi man endnu ikke har beregnet dem, er direktivets krav om borgerinddragelse efter min vurdering tilsidesat, siger Hans Sønderby.

Han anfægter således høringsprocessen op til vandplanernes endelige fastlæggelse.

- Hvordan skulle man som erhvervsdrivende kunne afgive meningsfulde høringssvar, hvis konsekvenserne ikke er belyst for én, spørger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han mener, at fejlen er langt større end den, der i december 2012 førte til underkendelse af vandplanerne ved Miljø-og Naturklagenævnet.

- Det her er naturligvis en langt alvorligere fejl end en for kort høringsfrist, for manglende konsekvensvurderinger betyder jo, at man som landmand ikke kan læse det allervigtigste i vandplanerne, nemlig hvad det her betyder for mig og min familie, og det kan ikke lappes med en nok så lang høringsfrist.

Krav til myndighederne

Der er ifølge Sønderby ingen diskussion om, at det er myndighederne, som skal klæde de erhvervsdrivende - landmændene - på, så de kan komme med relevante inputs og deltage i den politiske proces.

- Men det er der ingen, som er kvalificeret til, hvis ikke myndighederne har belyst konsekvenserne for dem, siger han.

Tilsvarende spørger han, hvordan politikerne kan være i stand til at tage ansvar for at klassificere vandområderne til at komme i god økologisk tilstand, hvis konsekvenserne for landmændene ikke er belyst for dem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Kort sagt har man vendt implementeringen på hovedet. Myndighederne slutter af med de konsekvensvurderinger, som de ifølge EU-Kommissionen skulle være begyndt med, siger Hans Sønderby.

Alvorlig sag

Advokaten ser derfor med alvor på, at konsekvenserne ikke er belyst.

- Vi må se i øjnene, at den valgte implementeringsmåde vil kunne føre til, at vi vender tilbage til tilstanden før landbrugspakken - eller endnu værre - bid for bid - uden at det har stået klart for dem, det går ud over.

- Det er at vende direktivet på hovedet at kræve fjernelse af 19.000 tons N for at opfylde fastlagte miljømål, uden at nogen kan sige med bare nogenlunde sikkerhed, hvordan kravet kommer til at ramme dem. Og samtidig skaber kravet stor usikkerhed for landbruget. Denne implementeringsmåde strider mod direktivet, siger Hans Sønderby, som beskriver den som en salamimetode. Han sammenligner med, at der gradvist - skive for skive - skæres salamilunser af ejendomsretten.

Principiel sag

Han mener desuden, at hans krav om at få sagen direkte forelagt EU-Domstolen er oplagt, da spørgsmålet er principielt, fordi den danske implementering af vandplanerne lige fra begyndelsen har været så juridisk mangelfuld.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- EU-Domstolen er det rette sted at få spørgsmålet afklaret, fordi Domstolen kan tolke EU-retten endeligt. Og den manglende konsekvensvurdering er en systemfejl, som bør føre til, at samtlige vandområdeplaner bør kendes ulovlige.

Hjørnesten

- Helt enkelt mangler vurderingerne af konsekvenser for landmændenes økonomi som følge af vandplanerne. Det er en hjørnesten i direktivet, at man belyser konsekvenserne for dem, en indsats retter sig imod, før et vandområde klassificeres til at opnå et bestemt miljømål. Det er vurderinger, som Danmark endnu ikke har foretaget, og som vi stadig venter på, siger Hans Sønderby.

Og det er ganske enkelt så fundamentalt et spørgsmål, at han mener, det bør forelægges EU-Domstolen direkte.

- Mange frygter, at det er en omstændelig proces at føre en sag ved EU-Domstolen, men den seneste sag, jeg vandt ved EU-Domstolen, varede kun ét år. Så systemet er trods de mange forskellige sprog ret effektivt, siger Hans Sønderby, der er specialist i EU-ret.

Det er derimod det danske retssystems tilladelse til at få EU-dommerne på banen, der tog tid i den sag, og det er et forløb, han håber, ikke gentager sig i denne sag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Oplagt EU-sag

Det er ifølge Hans Sønderby oplagt at lade EU-dommerne vurdere et så principielt implementeringsspørgsmål, fordi sagen vedrører hele Danmark og fordi EU-Domstolen som nævnt er den instans, som fortolker EU-retten endeligt.

Hans Sønderby finder det derfor naturligt, at det er EU-dommerne - og ikke de nationale dommere, som dømmer det spørgsmål endeligt.

Han opremser en række andre principielle sager med betydning for landbruget, hvor det netop var EU-Domstolen, der fastlagde retsgrundlaget. Det drejer sig om bopælspligtsregler, inspektionshøjde i grisekøretøjer på transporter over 8 timer og slagterigebyret for uddannelse af kontrolpersonale.

Hans Sønderby mener, at der er et fint samarbejde mellem de danske retter og EU-Domstolen, når det endelig lykkes at få sagerne gennem nåleøjet til EU-Domstolen i Luxemborg.

Dyrt og svært i Danmark

- Jeg håber, at dommerne i Vestre Landsret vil benytte chancen allerede nu, så vi ikke behøver at bruge yderligere tid på at få sagen til EU-Domstolen, men kan bruge kræfterne dernede på at finde ud af, hvem der har ret, siger Hans Sønderby.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han mener, at det vil være både ekstremt dyrt og meget besværligt at føre sagen udelukkende ved en dansk domstol, fordi sagen så skal føres på grundlag af manglende faglig substans og derfor vil forudsætte, at der skal afholdes syn og skøn på vandplanerne, hvilket er ekstremt bekosteligt.

- Det er ekstremt dyrt at vinde på faglige fejl, siger han.

Hans Sønderby vil redegøre detaljeret for sagen i et længere indlæg på Bæredygtigt Landbrugs generalforsamling, som finder sted på torsdag i næste uge.