I Tyskland har de ingen pesticidafgift og alligevel falder belastningen fra sprøjtemidler på omgivelserne, som følge af klare regler om anvendelse og udvikling af nye midler.
Det står i klar kontrast til Danmark, hvor vi som bekendt har en høj pesticidafgift, som tidligere er indført med begrundelse i at det var nødvendigt for at presse forbruget af sprøjtemidler ned, kombineret med skrappe og indskrænkende regler om anvendelse, og på trods af udvikling af nye og bedre midler, så har der hidtil været for lidt fleksibilitet til valg af forskellige midler, hvilket øger risikoen for resistens.
Stor udgiftspost
Den danske pesticidafgift er blevet en stor udgiftspost og på landsplan løber den op i mange hundrede millioner kroner. De penge tærer kraftigt på overskuddet i produktionsregnskabet og mangler til betaling af andre udgifter og til nyinvesteringer. Den danske pesticidafgift er blevet en vækstdræber.
Det kom tydeligt frem i debatten på årsmødet i foreningen Danske Kartofler, hvor jeg deltog som gæstetaler og deltager i debatten.
På baggrund heraf har jeg nu bedt miljø- og fødevareministeriet om at indhente oplysninger om de tyske erfaringer, således at det kan indgå i den evaluering af den danske pesticidafgift, der kommer senere i år.
Vi er alle enige i, at vi skal passe godt på vores miljø, natur, grundvand og drikkevand.
Vi vil og skal fortsat sikre rent vand i hanerne.
Det skal fortsat sikres gennem det godkendelsessystem vi har til sprøjtemidler og gennem fortsat udvikling af nye bedre sprøjtemidler, kombineret med fremtidens nye præcisionslandbrug, med ny teknik og præcisionssprøjtning, der går efter kun at ramme det ukrudt der skal bekæmpes.
Når det kan dokumenteres, at pesticidafgiften er blevet en vækstdræber, og vi kan passe på vores miljø, natur, grundvand og drikkevand gennem vores godkendelsessystem, så arbejder jeg som Venstre's miljø- og fødevareordfører gerne for at reducere og om muligt fjerne pesticidafgiften, så snart der kan skaffes opbakning, flertal og finansiering til det.
