Teknikken drillede, da planteavlsrådgiverne i går sad klar for at komme først-til-mølle med ansøgninger om målrettede efterafgrøder.

Det var også tilfældet på LandboSyd i Aabenraa, men alligevel lykkedes det at få sendt ansøgninger af sted i det omfang, planteavlerne ønskede det, fortæller planteavlschef Jette Erichsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- er kan være enkelte landmænd, som ikke har fået det antal hektarer, som de ønskede, og det kan der være flere grunde til. Men generelt er det lykkedes for os at få ansøgningerne sendt af sted til glæde for planteavlerne, selv om det har været meget besværligt. Det er uheldigt, at vi for andet år i træk skal have så store problemer med systemet, siger Jette Erichsen.

At det lykkedes var resultatet af hårdt arbejde fra rådgivernes side. Systemet gik ned flere gange lige fra morgenstunden grundet netværksfejl og overbelastning, og det betød, at rådgiverne brugte mange timer på et arbejde, som de ellers ville have været klaret på måske et par timer.

En af LandboSyds planteavlsrådgiverne, Nis Callesen, fortæller, at han har sendt 14 ansøgninger af sted, og at det i alle tilfælde er lykkedes at få tildelt det antal hektarer, som der blev søgt om.

Kan fortsat søge

Også chefrådgiver Helge Lorenzen er trods besværet tilfreds med resultatet. En opgørelse, han har lavet efter den første dag med ansøgninger, viser, at ikke alle områder er fyldt op med efterafgrøder, og at der fortsat er mulighed for at søge flere steder:

- Nogle af planteavlerne ønsker ikke de målrettede efterafgrøder og håber, at naboerne sørger for, at der bliver fyldt op. Noget tyder dog allerede nu på, at det ikke bliver tilfældet alle steder, og derfor bør de overveje at søge inden 20. april og dermed få støtten på 700 kr. pr. hektar. Der er jo tale om en slags frivillig tvang. Alternativet kan jo blive, at de bliver tvunget til at etablere efterafgrøder - uden støtte, siger Helge Lorenzen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil ha' god tid til at ansøge

Jette Erichsen understreger, at først-til-mølle modellen er uheldig:

- Der bør arbejdes efter en anden model næste år, siger Jette Erichsen.

Et af forslagene fra LandboSyd-rådgiverne er, at der bliver god tid til at ansøge. I de områder, der bliver overfyldt, kan der gives en procentvis reduktion til alle.