Ofte sker en såbedstilberedning med selve såsættet, hvor man starter i sydvest af en mark, og slutter i nordøst. Man fortager stort set sammen behandling over hele marken. Spørgsmålet er så, er det det rigtige?

Per Monk Rasmussen er produktchef hos Maskinhandler Indkøbsringen (MI), og han påpeger, at man bør overveje, at lave noget mere præcision i jordbearbejdningen og afgrødeetableringen og se på, hvor i den enkelte mark der er behov for mere eller mindre tilberedning af såbedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Kuhn er på det seneste kommet med en del nye maskiner, som giver rig mulighed for mere specifikt arbejde med jordbearbejdning og afgrødeetablering. Så man kan arbejde med præcisionslandbrug i jordbearbejdningen, både overfladespecifikt men også i dybden, fortæller han.

Harve til spotbehandling

- Kuhn Prolander er et eksempel på et godt redskab til spotbehandling og forberedelse af såbedet der, hvor behovet er, fortæller Per Monk Rasmussen og påpeger flere områder ved harven:

- Med hydraulisk parallel dybdestyring giver den præcision i dybden, og samtidig er den fleksibel ved at dybden kan ændres både op og ned under arbejdet, så det passer til netop behovet på de enkelte spots i marken. Prolander er en fjedertandsharve, som med en sitrende bevægelse hen igennem jorden sikrer, at du ikke får en skadelig harvesål. Harven er med sine fem buller og stor gennemgang også anvendelig som stubharve, og udstyret med en frøsåmaskine er harven desuden velegnet til præcision i dine efterafgrøder.

Præcis kerneplacering

Efter at marken er blevet spotbehandlet på særligt udsatte steder, er en universalsåmaskine et godt bud på fortsat at tænke præcision ind i processen.

- Eksempelvis er Kuhn Espro en yderst fleksibel universalsåmaskine, der arbejder godt sammen med Kuhn Prolander om specifik såbedstilberedning. Espro'en har blandt andet justerbart frontpakkerhjul og dybdejustering af arbejdsdiskene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Per Monk Rasmussen fremhæver det meget præcise såskær Crossflex, som er udviklet til både pløjet jord og reduceret jordbearbejdning.

- Såpipen imellem de 41 millimeter forsatte dobbelte skiver, er monteret foran navene. Pipen afleverer såsæden der, hvor skiverne er på vej nedad. Det er mest naturligt og sikrer, at kernerne bliver placeret i bunden af sårillen nøjagtigt der, hvor de skal ligge. Springkerner er på den måde reduceret til et minimum.

- Espro'en sikrer også præcision i gødningen, som kan lægges der, hvor behovet er, enten ved placering eller samsåning. Som noget nyt tilbydes Espro nu i rene samsåningsudgaver, som et økonomisk alternativ til bedrifter, der i forvejen har store mængder husdyrgødning. Samsåningsmaskinerne placerer gødning og såsæd i samme rille. Det er en startgødskning, som giver afgrøderne en god og hurtig start og er med til at skabe grundlaget for topudbytter, fortæller han

Behov for landmandskab

Der er store muligheder for at optimere GPS-systemer.

- Men husk dog på, at mange GPS-systemer kun giver en overfladespecifik nøjagtighed. For at optimere GPS-systemernes muligheder kræver det, at 'basis' er på plads og toptrimmet på forhånd, fortæller Per Monk Rasmusen og påepger, at her kommer det gode landmandskab ind i billedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Opgaven skal udføres på det rigtige tidspunkt, med de rigtige grundindstillinger af maskinen og man kan med stor fordel lave egenkontrol, med eksempelvis spredebakker eller ved at tage en spade med ud i marken, mærke jordens generelle tilstand og så selvfølgelig kontrollere så- og harvedybde. Det er fortsat vigtigt at kende sin jord samt den kemi, gødning eller såsæd, som man arbejder med. mod