Bo Juncher købte for år siden en kvægejendom, som han ville bruge til heste. Men Thise Mejeri havde andre planer og forsøgte at sælge ham ideen om at have jersey tyrekalve:

- Det første jeg sagde var, at det skulle jeg ikke. Jeg skulle ikke lave jersey tyrekalve. Men man har som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt, siger Bo Juncher.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er sjovt at være med til at udvikle noget nyt. Men det er da også bedre at fede kalvene op end bare at skyde dem.

- Bo Juncher.

Efter nogen tids overvejelse begyndte Bo Juncher dog at kunne se ideen. Tanken om at være med i et nyt, spændende projekt tiltalte ham:

- Det er sjovt at være med til at udvikle noget nyt. Men det er da også bedre at fede kalvene op end bare at skyde dem. Jerseytyrekalve er jo en slags a?aldsprodukt, påpeger Bo Juncher.

Bedre udnyttelse af jerseytyrekalve

Normalt aflives de fleste jerseytyrekalve straks efter fødslen. Jerseyracen er nemlig kun økonomisk interessant for sin fede mælk, fordi de er for små og vokser for langsomt til, at det kan svare sig at fede dem op til slagtning.

Karsten Deibjerg, der er CEO i Tamaco, en international virksomhed inden for handel med kød, står bag samarbejdet mellem Thise Mejeri og Coop, der gør en indsats for at udbrede den helt nye produktionsform med at udnytte jerseytyrekalve bedre:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg tror, at forbrugerne forventer af os, at vi tager hånd om at få noget mad ud af en tyrekalv. Det synes vi, at man kan. Det gør Thise Mejeri og Coop i samarbejde et stort arbejde for at få gjort bæredygtigt, siger Karsten Deibjerg.

For at kunne sikre kvaliteten af kødet og gøre satsning økonomisk rentabel spiller blandt andet foder til jerseytyrekalvene en afgørende rolle, fastslår økologirådgiver:

- I modsætning til traditionel slagtekalveproduktion, skal økologiske kalve fodres med mindst 60 procent grovfoder, og det er vigtigt, at det er foder af rigtig god kvalitet kombineret med stivelses og proteinkilder, for at sikre at kalvene vokser, understreger Kirstine Flintholm Jørgensen, der er økologirådgiver i LMO.

Økonomisk fortjeneste

For Bo Juncher var planen at starte i 2017, men et besøg hos en landmand ændrede det:

- Vi ville egentlig først have taget kalve ind i januar 2017, men jeg var nede ved en jerseykobesætning i november for at se, om vi skulle have hans kalve. Der lå en stak døde kalve udenfor, og da jeg sagde, at det var synd, fik jeg at vide af landmanden, at jeg så skulle hente nogen inden jul. Det gjorde vi i december 2016, og så var vi i gang, siger Bo Juncher.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det går da også den rigtige vej med antallet af aflivninger af nyfødte jerseytyrekalve. Siden 2014, da antallet af aflivninger toppede med 33.634, er tallet faldet med over en tredjedel, viser opgørelser.

Bo Juncher har indtil videre 250 tyrekalve, men den økonomiske fortjeneste er stadig uvis, da de først nu kan begynde at regne på det:

- Indtil videre har vi kun slagtet 32 kalve, men vi begynder snart at slagte ?ere, og så må vi til at regne på, om der er penge i det. Men vi har fået meget ros, for det arbejde vi har lavet indtil nu, fortæller Bo Juncher.

Ifølge Karsten Dejbjerg er der på fødevaremarkedet en god efterspørgsel på jersey tyrekalve på grund af gode spisekvalitetsegenskaber. For landmanden er det dog en anelse dyrere med jersey kalve end det er for andre racer, fordi jersey kalves tilvækst er langsommere:

- Udfordringen har tit været, at det er blevet lidt for dyrt i en fri markedsøkonomi. Ved at betale landmændene lidt mere for det, så kan det fnt lade sig gøre, afslutter Karsten Deibjerg