2017 var et vådt år. Et meget vådt år. I 1874 begyndte man at måle nedbør i Danmark, og 2017 placerer sig solidt på en tiendeplads over de vådeste år nogensinde. Samtidig var efteråret i 2017 det vådeste i 33 år, viser tal fra DMI. Når man kører gennem landet, er det ikke unormalt at se marker, hvor der står blankt vand i lavninger og plejespor.

- Den mængde nedbør, der kom i 2017, gav store udfordringer for kapaciteten og vedligeholdelsen af drænene i markerne. Drænene blev sat på prøve, og det blev meget tydeligt, hvor på marken man har svage dræn, siger Per Skodborg Nielsen, der er planterådgiver hos Sagro i Herning.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Selvom vandet fra 2017 mange steder stadig står højt på marken, er det afgørende, at man allerede nu lærer af sidste års regnskyl, så man er forberedt til næste sæson.

- Hvis man først reagerer, når der er en sø på marken, så er man for sent ude. I Danmark har man årligt et areal på 25-30.000 hektar, hvor der er behov for nydræning og vedligehold, men det sker kun på knap 10.000 hektar. Der er mange, der ikke har pengene til dræning, men det er faktisk en investering, som giver sund økonomi, siger Per Skodborg Nielsen.

Merudbyttet betaler

Det har et væld af konsekvenser, når der står vand på marken, og derfor er det vigtigt, at man griber ind.

- Det kan aldrig betale sig at have en mark med dårlige dræn. Hvis marken er våd, risikerer man, at man kommer for sent ud med ploven, man får sået for sent og gyllebringningen bliver forsinket. Det breder sig som ringe i vandet, siger Per Skodborg Nielsen.

Det er dog ikke kun de tidsmæssige udfordringer, som påvirkes af marker med dårlige dræn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når vandet står højt på marken, har det betydning på roddybden for planterne, og det har en negativ effekt på udbyttet, forklarer plantekonsulenten, der understreger, at netop en udbyttestigning kan være med til at finansiere udgifterne til dræningen.

- Hvis man har et udbyttetab på 15-20 procent, kan der let gå fem-syv tønder korn tabt pr. hektar. Det koster rundt regnet et sted mellem 15.000 og 20.000 kroner at dræne én hektar, så det merudbytte, man kan opnå, vil hurtigt være med til at betale investeringen tilbage, siger Per Skodborg Nielsen fra Sagro.

Udbyttemåleren sladrer

På mange marker er der lagt gamle dræn, hvor vandet ledes væk med lerrør, der ligger forholdsvist øverligt i jorden. Det kan bliver en udfordring, når de skrøbelige rør kombineres med nutidens tunge landbrugsmaskiner.

- Det er gik for 20 år siden, det går ikke i dag. De gamle lerdræn er ikke glade for at få besøg af en 35 ton gyllevogn. Derfor er det vigtigt at understrege, at man ikke skal begive sig ud i marken med gyllevognen, når forholdene ikke egner sig til det. Man risikerer simpelthen at gøre større skade på jorden, end gyllen gavner, siger Per Skodborg Nielsen.

Måske opdager man det ikke, når det går galt, men der er særligt et tidspunkt på året, hvor man får syn for sagn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når man sidder i mejetærskeren og har et godt udsyn over markerne, er det meget tydeligt, hvor det er gået galt i årets løb. Hvis man samtidig kører med udbyttemåler, så sladrer den med det samme, siger Per Skodborg Nielsen, der påpeger, at man efter høsten er i hus skal rette sit fokus mod dræning.

- Det er optimalt at gå i gang med dræning, mens jorden er tør. De positive effekter ved veldrænet jord er mange. Der vil være mindre ukrudt, mindre udvaskning, en længere vækstsæson, mindre udgifter til brændstof og mindre slid på maskiner. Den eneste ulempe er, at man ender med mere korn, der skal køres væk, siger Per Skodborg Nielsen med et smil.