Vi er blandt de bedste i verden til grisevelfærd, og i år bliver vi endnu bedre. Det er budskabet fra de danske griseproducenter, som i dag præsenterer nogle af indsatsområderne for 2018: Flere løse søer, mere skånsom kastration, og 230 millioner kroner til forskning, som kommer fra griseproducenternes egne lommer.
- Danmark er allerede bannerfører for et højt niveau af grisevelfærd, men det betyder ikke, at vi hviler på laurbærrene. Vi ønsker hele tiden at gøre det endnu bedre, siger Karen Hækkerup, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.
230 millioner til forskning
I 2018 vil de danske griseproducenter investere 230 millioner kroner i forskning i dyrevelfærd, kvalitet og bæredygtig produktion.
- Dyrevelfærd og forskning hænger uløseligt sammen. Erhvervet skal ud og finde morgendagens tiltag i samarbejde med universiteter og organisationer, siger Karen Hækkerup.
Midlerne kommer fra griseproducenterne selv, og forskningen udføres af Seges i tæt samarbejde med blandt andre Aarhus Universitet, Københavns Universitet og en række andre førende, internationale organisationer og universiteter.
Mere skånsom kastration
Hvis hangrise ikke kastreres, øges risikoen for en ubehagelig smags- og lugtoplevelse ved tilberedning af kødet - også kaldet 'ornelugt'. Derfor stiller flere markeder rundt om i verden krav til, at grisene er kastreret.
I dag anvender landmændene smertelindring i forbindelse med kastration. Danske griseproducenter har på eget initiativ taget næste skridt og besluttet at indføre lokalbedøvelse før kastration.
- Det er lykkedes os, i tæt samarbejde med Udviklingscenter for Husdyr på Friland, at finde frem til en bedøvelsesmetode, der giver reel bedre dyrevelfærd ved kastration, siger Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion, og fortsætter:
- Det betyder, at vi, på endnu et område, går længere end EU's krav og den danske lovgivning.
Fra 1. januar 2018 er loven ændret, så det nu er muligt for landmanden selv at foretage lokalbedøvelse før kastration.
- De kommende måneder vil vi derfor fokusere på at få uddannet landmænd og medarbejdere, så alle hangrise bedøves forud for kastration ved udgangen af 2018, siger Erik Larsen.
Flere løse søer
Allerede nu går søerne løse i langt hovedparten af deres liv i danske grisestalde. Danske griseproducenter har længe haft fokus rettet mod næste skridt: løse søer i farestalden. Ifølge Erik Larsen er danske griseproducenter længst i verden med at bygge farestalde til løse søer på eget initiativ.
- Nu intensiverer vi forskningen i og udviklingen af farestalde til løse søer, fortæller Erik Larsen.
Men løse søer i farestalden er ikke uden udfordringer. Når søerne går frit i farestalden, stiger dødeligheden blandt pattegrisene ? blandt andet fordi søerne lægger sig på dem.
- Det handler om at tage hensyn til både soens velfærd og pattegrisenes overlevelse. Derfor træder vi speederen i bund på både forskning og forsøg, som skal øge overlevelsen blandt pattegrisene og samtidig give soen de bedst mulige vilkår, fortæller Erik Larsen.
Forbrugeren skal med
Tiltag, der skal øge dyrevelfærden, er oftest forbundet med flere produktionsomkostninger. Ifølge Landbrug & Fødevarer er det derfor afgørende med forbrugernes opbakning:
- I takt med resultaterne fra vores forskningsprojekter ønsker vi at udvikle og forbedre dyrevelfærden for flest mulige grise. Med 'flest mulige grise' mener vi, at det samtidig skal være realistisk i forhold til forbrugernes efterspørgsel. Vi må ikke skabe så dyre produktionsvilkår for de danske landmænd og fødevarevirksomheder, at forbrugerne i stedet vælger billigere kød fra lande, der har et lavere niveau af dyrevelfærd. Det gavner hverken danskerne eller grisene, siger Karen Hækkerup, og fortsætter:
- Vores gode erfaringer fra 'Hjertemærket' viser, at landmændene i samarbejde med forbrugerne kan skabe endnu bedre grisevelfærd i Danmark.
