Henrik Mortensen mener, at hyppige prognoser om de økonomiske udsigter, som udsendes fra Seges, er det rene benspænd for landbruget.
Og dermed gav han bolden op til en debat om værdien af de mange prognoser for den økonomiske udvikling i landbruget.
- Er der en krise på vej i landbruget? Måske. Det kan også bare være en almindelig blød nedgang efter et par år, hvor priserne har ligget på toppen. I mine øjne er det logik for perlehøns, at priserne ikke bliver ved med at toppe, og at vi naturligvis alle må forberede os på, at priserne bevæger sig stille og roligt nedad igen. At det skulle komme er derfor naturligvis ingen overraskelse, sagde Henrik Mortensen i sin beretning på Danske Svineproducenters generalforsamling.
Prognoser sejler
- Hvem ved noget som helst? Prognoserne passer aldrig. Nu hører vi prognoser for 2019 samtidig med, at vi endnu ikke har fået godkendt budgetter, der bygger på 2018-prognoser, sagde han og tilføjede, at prognoserne sejler til alle sider. Der ingen, der ved noget om, hvad der sker to år ude i fremtiden. Det er min påstand, sagde han.
Utilstedeligt
Henrik Mortensen kalder det fuldstændig utilstedeligt, at Landbrug & Fødevarer og medarbejdere på Seges melder ud med bål og brand lige nu i pressen, samtidig med at deres forslag til budgetpriser fortsat er uændrede og ligger til grund for de tal, som mange landmænd sidder med i budgetmøder med banker og realkreditinstitutioner.
- De eneste, der kan tjene på den meget kontante udmelding, som Seges meldte ud i Jyllands-Posten lige efter nytår, er banker og andre finansieringsinstitutter, så det kan de - men ikke vi - altså takke Seges for, sagde Henrik Mortensen.
Han vil ikke benægte, at der er markedsforhold, som kan berettige en nedjustering af prognoserne.
- Jeg kan blot ikke billige timingen og den måde, det bliver meldt ud på. Jeg mener ikke, det kan være det, vi producenter skal betaler Seges for, sagde han.
Positivt med prognoser
Flere medlemmer gav Henrik Mortensen ret i kritikken, men et par stykker var ikke enige med ham i kritikken.
En af dem, der tog ordet imod hans kritik var Nykredits landbrugsdirektør Poul Erik Jørgensen.
- Jeg kan heller ikke lide indholdet af prognoserne, sagde han.
Og så tilføjede han, at det ikke er prognoserne, der har betydning for den enkelte landmands finansieringsmuligheder.
- Det vigtigste, man kan gøre som landmand, er at sikre forudsigelighed og transparens i det, man selv gør, sagde han.
Ifølge Poul Erik Jørgensen har prognoserne værdi, fordi det giver den finansielle sektor et fælles grundlag. Det mener han kan være særligt vigtigt for især mindre virksomheder i branchen.
- Så jeg tror, prognoserne giver et positivt bidrag for landbruget, sagde han.
I virkeligheden ville han gerne have prognoser, der rækker 20-30 år ud i fremtiden.
- Men der vil være alt for stor usikkerhed så langt ude i fremtiden. Det vigtige ved prognoser er det signal, de sender om retningen. Jeg vil dog anbefale, at I ikke taler så meget om høj- eller lavkonjunktur, men i stedet ser på tallene. Prognoserne er ganske vist aldrig ens, for sådan vil det altid være, når man har forskellige krystalkugler, sagde han.
