Dræning kommer til at spille en større og større rolle i markbruget, mener planteavlsrådgiver Karin Tychsen, LandboSyd.
Antallet af arealer, der permanent eller lejlighedsvis er vandlidende, er stigende, og Syd- og Sønderjylland er godt med, når det gælder stigende mængder nedbør, forklarer Karin Tychsen.
Markbruget er afhængig af god dræning af markerne for at opnå høje udbytter. Det er derfor problematisk, at flere og flere landmænd oplever en stigning i omfanget af arealer, der i store perioder står under vand. Dræningen afhjælper udfordringer med våd jord, som betyder, at der ikke kan køres rettidigt i marken eller jordstrukturen forringes og koster udbytte.
Karin Tychsen opfodrer på den baggrund til, at der sættes mere fokus på dræning, og som et tilbud til alle lodsejere arrangerer hun et kursus om dræning tirsdag 6. februar på LandboSyd i Aabenraa. Her bliver der mulighed for at blive opdateret og inspireret til indsats.
- Hvis dræn er velfungerende, og vandafledningen i øvrigt er god, behøver en stigning i nedbøren ikke være et problem. Problemerne opstår på lave arealer og arealer uden dræn eller med gamle og nedslidte dræn, som måske er tilstoppede, siger Karin Tychsen.
Seges oplyser, at den stigende nettonedbør har bevirket, at afstrømningen i danske vandløb er steget. Da vandløb og drænanlæg er dimensioneret i forhold til hinanden, vil en vandstandsstigning kunne have en negativ effekt på de vandløbsnære landbrugsarealer.
Faktisk kan det ifølge Seges økonomisk set godt betale sig at dræne.
Ved at anlægge nye dræn i den rigtige dybde forventes en stigning i udbyttet på mellem 10 - 30 procent, hvilket svarer til gennemsnitligt 1.535 kroner pr. hektar, med et kornsædskifte. Et drænsystem kan etableres for en pris på typisk 20.000 kroner pr. hektar
