Maskinbladets chefredaktør Rasmus Dalsgaard opfordrer unge landmænd til at tænke anderledes end forgående generation.

Unge, selvstændige landmænd blev nærmest en mangelvare straks efter finanskrisens indtog i 2008. I flere år steg gennemsnitsalderen for selvstændige landmænd med næsten et år - hvert år.

Og en landboforening fortalte for få år siden, at den havde flere medlemmer over 90 år end under 30 år.

Men heldigvis er der gode eksempler på unge, som lykkes med at etablere sig som selvstændige. De senere år har vi set mange eksempler på, hvordan en fordomsfri og anderledes tilgang til tilværelsen som selvstændig landmand flere gange har givet pote.

Sådan et par eksempler bringer Maskinbladet i denne udgave. De viser unge landmænd med meget forskellige forretningsmodeller, som på hver sin måde opfylder drømmen om en selvstændig tilværelse. Man fristes til lidt kækt at sige, at hvor der er vilje, er der en vej, vel vidende, at vilje selvfølgelig ikke gør det alene.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Men mange skal nok indstille sig på, at den model, som forældregenerationen fulgte - og som i de fleste tilfælde virkede - da de etablerede sig, nok ikke er realistisk længere for ret mange. Tiden har ændret sig. Dertil er bedrifterne blevet meget større, og markedet er samtidig blevet så turbulent, at råvarepriser og afregningspriser går mere op og ned end i forældrenes tid. Det betyder, at nu om dage er muligheden for løbende at kunne servicere gældsforpligtelser blevet meget mere usikker.

Det er også de færreste unge, som kan spare en tilstrækkelig stor egenkapital op.

I nogle år så vi, at mange gældsatte sig stort set 100 procent til både køb af bedrift og igangsætning af store udvidelser nærmest fra dag ét. Uanset, om den unge måske havde præsteret en beundringsværdig og imponerende opsparing, rakte egenkapitalen ofte kun til handelsomkostningerne.

Men der er stadig muligheder, selvom de måske ikke svarer til de forestillinger, man har haft. Måske skal man slet ikke selv eje en bedrift. Måske skal man bare ikke eje jord. Måske skal man gå sammen om en arbejdsdeling med andre. Måske skal man alliere sig med kapitalstærke partnere. Måske skal man slet ikke have endnu flere køer eller svin på en endnu større bedrift. Eller måske er det netop det, man skal. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan det kan lykkes at etablere sig som selvstændig.

Men uden kapital lykkes det under ingen omstændigheder, uanset forretningsmodellen. Og når der skal skaffes kapital tæller en fornuftig opsparing og dermed sandsynligheden for fornuftig omgang med penge selvfølgelig stadig. Men erfaring fra forskellige bedrifter og dokumenterede resultater fra forskellige stillinger hjælper gevaldigt.