Januar er traditionen tro tung og mørk, og den mere dystre stemning hænger fortsat truende over det europæiske marked for fersk svinekød.

- Situationen lige nu er meget typisk for årstiden. Der er en relativ højt udbud af kød og en afdæmpet efterspørgsel efter jule- og nytårsperioden. Det medfører helt naturligt et pres på priserne, fortæller Søren Tinggaard, der er underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Priserne på kamme og skinker siver, og specielt skinkerne ligger lavt i markedet lige nu.

- Indkøberne holder sig på den ene side ikke tilbage for at presse priserne ned, mens vi omvendt arbejder på at holde priserne oppe, siger Søren Tinggaard.

Til landene udenfor Europa er der en stabil afsætning til både Kina og Japan.

Det skriver Danish Crown i sin markedsberetning, og slagteriets afregning fra både svin og søer er uændret i denen uge. Det betyder at prisen på svin fra 74-95,9 kg ligger på 9,00 kroner pr. kg, mens prisen på søer over 129,9 kg er uændret ligger på 6,10 kroner.