Danæg-koncernen har været på opkøb i det østjyske. Danæg har nemlig købt ægpakkeriet Henriettelund, det skriver Fødevarewatch.

Ægpakkeriet Henriettelund, der ligger i Randers, har hidtil været ejet af den 76-årige Jens Andreasen, der med salget, der træder i kraft ved årsskiftet, kan gå på pension.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det har været afgørende for mig at finde den helt rigtige køber af Henriettelund, der tilgodeser og respekterer det mangeårige samarbejde jeg har haft med mine kunder og leverandører. Jeg glæder mig at give stafetten videre til Danæg, og ser frem til at nyde mit otium med ro i maven, siger han ifølge Fødevarewatch.

Ægpakkeriet pakker årligt 25 millioner æg, og Danæg vil fremadrettet holde fast i navnet Henriettelund.