Lukas Graham rettede i forbindelse med Åbent Landbrug et kraftigt angreb mod dansk svineproduktion, som han hævdede, at han ikke kunne få lov til at se nærmere på ved et besøg i en slagtesvinestald.

Landbrug & Fødevarer var dog efterfølgende hurtigt ude med en officiel invitation til musikeren.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Nu har Lukas Graham gentaget nogle af sine påstande i et interview i Politiken, hvor han anfører, at han er blevet afvist, fordi han kan blive smittet med svineinfluenza ved at besøge en svinestald.

- Det ligner jo et giftangreb, når de trækker i kedeldragter og plastik, inden de går ind til dyrene, siger han blandt andet i interviewet-

Han får det til at fremstå, som om forholdsregler ved besøg i en svinestald er for at beskytte mennesker mod smitte, mens det jo er forholdsregler, man i mange år har taget rutinemæssigt for at forebygge, at mennesker slæber smitte med ind til svinene.

Svar juleaften

Landbrug & Fødevarers kommunikationschef, Christian Hüttemeier, skrev derfor hurtigt på Lukas Grahams facebook-side juleaftensdag om formiddagen med en korrektion af nogle af misforståelserne i interviewet. Og desuden slog han fast, at invitationen til Lukas Graham fortsat står ved magt.

Kære Lukas

Ordlyden i Christian Hüttemeiers opslag:

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Kære Lukas

Jeg ved ikke ret meget om musik - det skal jeg være den første til at indrømme. Ikke desto mindre har jeg stor respekt for, hvad du har opnået.

Men jeg bliver sgi lidt ærgerlig, når jeg i Politiken skal læse, at du ikke måtte komme ud og se en stald med slagtesvin - og at åbent landbrug dermed ikke er åbent landbrug.

Ja, jeg arbejder i Landbrug & Fødevarer. Og ja, jeg husker godt dit fødselsdagsopslag, hvor din pointe var, at hvis man er VIP'er som dig, så kunne man godt få lov at se en svinestald - ellers skulle det holdes hemmeligt for befolkningen, hvad der foregår i sådan en grisestald.

Sådan er det naturligvis ikke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For det første var der til åbent landbrug OGSÅ mulighed for at besøge grisestalde. Og det bliver der også næste år.

For det andet sendte L&F's formand, Martin Merrild, en helt klar invitation til dig om at i sammen kunne ?besøge' fordomme ved hinandens brancher - henholdsvis ved, at du tog med Martin på arbejde, og du så efterfølgende kunne få Martin med på arbejde. Vi efterkom naturligvis dit krav om, at der skulle et tv-hold med - DR stod klar, og så vidt jeg er orienteret, gør de det stadig.

Jeg vil endda tro, at det kunne blive et ganske interessant indslag for mange danskere, da jeg tror, at der er mange forvrængede perceptioner om hverandres erhverv. I hvert fald blev jeg positivt overrasket over, at det kan lade sig gøre for sig at have din lille datter med ud til koncerter i den store verden på den måde, du beskriver det i Politiken - det var nok ikke lige det, jeg havde forestillet mig, så godt gået.....

Så når du siger til Politiken, at vi ikke ville vise dig en stald med slagtesvin, så passer det simpelthen ikke.

Dengang - tilbage i efteråret - fik vi aldrig et svar fra dig. Jeg tager det som et udtryk for, at du ikke havde tid - eller måske ikke havde lyst - men det skal nu ikke ligge dig til last. For invitationen står i den grad ved magt, da jeg ved, at vores formand meget gerne vil vise vores erhverv frem, ligesom han meget gerne vil lære mere om dit.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Så giv endelig lyd, hvis lysten til at udforske hinandens brancher skulle have indfundet sig.

Og så ønsker jeg ellers dig og dine en rigtig glædelig jul og et godt nytår,"