Abonnementsartikel

Efter otte år som formand i Danske Svineproducenter genopstiller Henrik Mortensen ikke ved næste generalforsamling.

Danske Svineproducenter skal have ny formand, når foreningen holder generalforsamling midt i januar.

I de seneste otte år har Henrik Mortensen stået i spidsen for foreningen, men nu er det slut. Ifølge foreningens vedtægter skal der nemlig nye kræfter til.

- Jeg har været med i 10 år, og jeg har været formand i otte år, så nu skal der nye folk til. Jeg mener, at det er godt for både Danske Svineproducenter og mig, at der sker noget nyt, siger Henrik Mortensen, der dog fortsætter som menigt medlem i foreningen Danske Svineproducenter, selvom han træder ud af bestyrelsen.

- Det har været otte spændende år, hvor særligt finanskrisen har sat dybe spor mange steder. Derudover har emner som MRSA, gult kort-ordningen og nogle retssager taget en stor del af vores tid i foreningen, forklarer Henrik Mortensen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Valget til bestyrelsen sker Danske Svineproducenters generalforsamling, der afholdes i Fredericia i forbindelse med NutriFair-messen, og det bliver altså sidste gang, at beretningen skal aflægges af Henrik Mortensen.

- I fremtiden får jeg mere tid til at være svineproducent. Det kommer til at fylde min hverdag, ligesom det gjorde, inden jeg gik ind i det politiske arbejde. Det ser jeg frem til, og jeg er ikke bange for, at jeg ikke kan få tiden til at gå, siger Henrik Mortensen.

Når den nye bestyrelse er valgt, konstituerer bestyrelsen sig, så der findes en ny formand og næstformand.