Mandag aften var medlemmerne af Danish Crown Beefs Kreaturforum samlet for at vælge deres formand, næstformand, bestyrelse og ni medlemmer til Danish Crowns repræsentantskab.

Peter Philipp blev genvalgt som formand og Karsten Willumsen forsætter også som næstformand, mens Jørgen Larsen, Steen Nørgaard og Jens Lykou blev ligeledes valgt til Danish Crown Beef bestyrelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er rigtig glad for at mærke den tillid, der er til hele bestyrelsen i Danish Crown Beef. Vores virksomhed udvikler sig hele tiden. Vi har lige købt et slagteri i Teterow i Tyskland, og jeg ser frem til to år, hvor vi både skal være tæt på forretningen og samtidig bruge nogle kræfter på at få især de unge landmænd tættere på Danish Crown, sagde Peter Philipp efter valgmødet i Kreaturforum.

Til repræsentantskabet blev Jette Jacobsen, Ove Eriksen og Ole Sørensen genvalgt, mens Lars Lomholdt er nyvalgt.

Ud af de 53 medlemmer i Kreaturforum er de 11 nyvalgte til den kommende periodem