Det økologiske areal i Danmark er i kraftig vækst i øjeblikket og vokser med godt 40.000 hektar alene i år. Torsdag den 7. december sætter Økologisk Landsforening fokus på, hvor gødning og næringsstoffer til fremtidens økologiske planteproduktion skal komme fra. Landsforeningen opfodre til at man kommer til debatmøde og få nyeste viden om, hvordan vi kan skaffe økologisk gødning og en bæredygtig forsyning af næringsstoffer.

Mødet omhandler blandt andet mulighederne for at udnytte recirkulerede gødningskilder til biogas og gødning, brug af relevante alternative økologiske gødningskilder og mulighederne for at skaffe dem lokalt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Find lokal øko-gødning

En hjælp til nuværende og kommende økologer finder man i Økologisk Landsforenings online gødningskatalog, som netop er blevet opdateret. Ved hjælpe af siden kan man klikke sig ind på sin egen kommune og se, hvilke typer af økologisk gødning/næringsstoffer, der er tilgængelige i ens nærområde, og hvem der udbyder det.

Program og tilmelding

Debatmødet om gødning til fremtidens økologiske planteproduktion finder sted torsdag den 7. december, Agro Business Park, Niels Pedersens Allé 2, 8830 Tjele fra 10.00 - 15.00. Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.