Spectrum Cannabis Denmark, et joint venture selskab imellem Canopy Growth Corporation, verdens største cannabis selskab og Møllerup selskabet Danish Cannabis etablerer et 40.000 m2 stort forsknings og produktionsanlæg i Odense for at blive førende i Europa.

- Vi glæder os over, at vores arbejde med at skabe et stabilt, veluddannet, og sikkert miljø fortsat trækker globale virksomheder til Odense, fortæller Peter Rahbæk Juel, Odenses borgmester.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Odense er ideelt til produktion af cannabis i drivhuse dels på grund af den store drivhus industri i området og dels på grund af den store sikkerhed for energiforsyning.

125 medarbejdere

Anlægget i Odense forventes at komme til at beskæftige 125 medarbejdere, forsyne omkring 60.000 patienter i Europa og omsætte for over 500 millioner danske kroner.

- Mens vi fortsætter processen med at opnå licens til produktion af medicinsk cannabis forventer vi at importere Spectrum Cannabis produkter fra Canada, fortæller Lars Thomassen, direktør i Spectrum Cannabis.

- Det danske marked er et stabilt og attraktivt marked, fortæller Bruce Linton, formand og CEO hos Canopy Growth.

- I Danmark ser vi en stærk farmaceutisk industri, en stærk tradition inden for research, en veluddannet arbejdsstyrke, stabile og attraktive energi priser. Baseret på disse grundlæggende forhold og på samarbejdet med vores partnere i Danish Cannabis, er jeg sikker på at vi vil udbygge vores globale succes her i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Under forudsætning af, at Spectrum Cannabis opnår de nødvendige tilladelser forventer det, at der kan leveres medicinsk cannabis i form af tørrede blomster, olier og soft gel kapsler i starten af januar 2018.