Efter høstpantelovens § 1, stk. 1, kan ejeren eller brugeren (forpagteren) af en landbrugsejendom stifte pant i ejendommens afgrøder til sikkerhed for betalingen af gæld stiftet i forbindelse med køb af de rå- og hjælpestoffer, der er nævnt i § 2.
De rå- og hjælpestoffer, der er anført i lovens § 2, er: sædekorn, læggekartofler, stikløg, markfrø og grøntsagsfrø, småplanter af etårige grøntsager til plantning, handelsgødning, voksemedier, bekæmpelsesmidler, hvis formål er at beskyttelse eller fremme af høsten, og/eller flydende og fast brændsel til opvarmning af væksthuse med 1-årige grøntsager.
Ved høstpantsætning opnår høstpanthaveren (ofte et grovvareselskab) prioritet forud for ejendomspanthavere.
For at et høstpantebrev er gyldigt kræves, at flere betingelser er opfyldte.
For det første er det en forudsætning, at pantet vedrører leverancer i perioden 1. januar til 31. juli af de i lovens § 2 nævnte rå- og hjælpestoffer, hvor afgrøderne høstes senere samme år.
For det andet skal høstpantebrevet tinglyses for at få gyldighed mod kreditorer, ejendomspanthavere og aftaleerhververe (købere af de høstede afgrøder). I og med høstpantebrevet er tinglyst, vil enhver køber af afgrøderne være bragt i ond tro, og ved betaling for afgrøderne til landmanden risikerer køberen efterfølgende at blive afkrævet købesummen én gang til, idet tinglysningen bevirker, at der alene kan betales med frigørende virkning til høstpanthaveren.
Krisetegn?
Delvis finansiering af løbende landbrugsdrift ved høstpantsætning vil ofte kunne være et tegn på, at pantsætteren har likviditetsmæssige udfordringer.
Der er omkostninger forbundet med høstpantsætning, og normalt ville finansieringen af tilsåning med videre af jorder ske via sædvanlig pengeinstitutfinansiering, hvis pengeinstituttet havde den nødvendige tillid til bedriftens overlevelse. Det er dog væsentligt at understrege, at sådan behøver det ikke at forholde sig.
Virksomhedspant
Da mulighederne for etablering af virksomhedspant blev indført i Danmark den 1. januar 2006, var det ikke landbrugserhvervet, der var fokus på.
Virksomhedspantet ligner erhvervstilbehørspantet - landbrugsreglen - i henhold til tinglysningslovens § 37, hvorefter et tinglyst pantebrev med pant i fast ejendom uden nærmere specificering omfatter driftsinventar og driftsmateriel og den til ejendommen hørende besætning, gødning, afgrøder og andre frembringelser, for så vidt de ikke udskilles ifølge en regelmæssig drift af den pågældende ejendom.
Virksomhedspantet kan aldrig omfatte fast ejendom, men vil kunne omfatte driftsinventar og driftsmateriel, der også omfattes af tinglysningslovens § 37. I det indbyrdes forhold har tilbehørspantet efter tinglysningslovens § 37 fortrinsret frem for virksomhedspantet.
Der kan kun opnås virksomhedspant i de aktiver, der er opregnet i tinglysningslovens § 47c, stk. 3. Af praktisk relevans i landbrugserhvervet er 1) pant i simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser, 2) varelagre, 3) driftsinventar og driftsmateriel, 4) drivmidler og andre hjælpestoffer og 5) besætning.
Kendetegnede for aktiv nr. 2-5 er, at disse aktiver normalt i forvejen vil være omfattet af ejendomspanthaverens pant i ejendommen via tinglysningslovens § 37. Større landbrugsbedrifter vil dog ofte have aktiver, der ikke omfattes af ejendomspantet.
Speciallandbrug
Virksomhedspant er relevant i situationer, hvor der på landbrugsbedriften er aktiver, der ikke omfattes af ejendomspantet og tilbehørspanteretten efter tinglysningslovens § 37.
Sådanne situationer foreligger i en række tilfælde. Det gælder blandt andet i relation til speciallandbrug, der ikke omfattes af landbrugsreglen i tinglysningslovens § 37, eksempelvis hønserier, dambrug, minkfarme og hjortefarme. Modsat besætninger i de egentlige landbrug som svin, grise, køer, kalve o.l. gribes disse specialbesætninger ikke af ejendomspantet. Disse specialbesætninger vil hensigtsmæssigt kunne pantsættes via virksomhedspant. Der kan også forekomme tilfælde, hvor afgrøder på forpagtede arealer ikke omfattes af ejendomspantet på hovedejendommen. I denne situation vil det også være relevant at finansiere driften med sikkerhed via virksomhedspant.
Udestående fordringer
I forhold til udestående fordringer er det væsentligt, at alene fordringer, der relaterer sig til salg af varer og tjenesteydelser, kan virksomhedspantsættes.
De fleste landmænd vil have tilgodehavender ved løbende salg, eksempelvis salg af mælk til mejerier og salg af dyr til slagterier. Disse fordringer kan omfattes af et virksomhedspant, men vil ofte være særskilt pantsat ved transport til landmandens pengeinstitut.
Landbrugssøtte
Andre former for tilgodehavender end tilgodehavender, der relaterer sig til salg af varer og tjenesteydelser, kan ikke omfattes af et virksomhedspant. EU-støtte, mælkereduktionsstøtte og en række andre støtteordninger baseret på EU's forordning om landbrugsstøtte, vil ikke relatere sig til salg af varer og tjenesteydelser.
Det betyder, at landmandens tilgodehavender i henhold til disse støtteordninger ikke kan virksomhedspantsættes, ligesom sådanne aktiver ikke omfattes af ejendomspantet, herunder erhvervstilbehørspantet. Sådanne tilgodehavender vil derfor udgøre frie aktiver, der ved landmandens konkurs indgår i konkursboet til fordeling i konkursordenen.
