Mælk produceret udelukkende på grundlag af foder fra græsmarker kan blive et spændende nyt økologisk produkt. Ikke alene har mælk produceret på en stor andel af græs et højt indhold af gavnlige fedtsyrer; produktionsmetoden kan også bidrage til at lukke huller i den økologiske næringsstofcyklus. Det skriver Aarhus Universitet.
Et nyt projekt under ledelse af forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet vil udvikle og dokumentere produktion af mælk baseret på en meget høj andel af græs dels som et differentieret produkt, dels som et økologisk system, der kan bidrage til forsyningen af de øvrige sektorer i økologisk landbrug med foder og næringsstoffer.
- Mælk produceret på græs er ikke et nyt fænomen, men er kun sparsomt undersøgt under danske forhold og som del af et sammenhængende økologisk system. Der er derfor brug for at undersøge, hvordan græs kan indgå i køernes fodring i betydelige større mængder, end der praktiseres i dag, siger lederen af projektet seniorforsker Troels Kristensen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
I balance
Hvis man skal have en afbalanceret økologisk produktion, skal den økologiske mælkeproduktion bidrage med næringsstoffer og foder til planteavl, svin og fjerkræ. Her er kløvergræsmarken central. En kløvergræsmark fungerer som en motor i det økologiske kvælstofkredsløb, da kløver opsamler kvælstof fra luften ved hjælp af de kvælstoffikserende bakterier, der sidder på kløverets rødder. Dette kvælstof kan udnyttes af efterfølgende kornafgrøder, hvorfor en økologisk produktion i balance er en produktion med det rette forhold mellem kløvergræs og korn.
Græs, både frisk og konserveret, er også guf for køer. Græs kan forsyne den økologiske malkeko med stort set al den energi og de næringsstoffer, som den har brug for. Mælk fra køer, der næsten udelukkende har fået græs, har et højere indhold af omega 3-fedtsyrer end "almindelig" mælk.
Forudsætningen for at produktionen kan lykkes og være lønsom er at optimere kvægets udnyttelse af græsmarksfoder samtidig med, at kvægets gødning og græsmarkens næringsstoffer via sædskiftet udnyttes til produktion af korn og andre konsumafgrøder. Det er derfor nødvendigt at sætte fokus på malkekøers optagelse og udnyttelse af græsmarksfoder.
Kommercielle gårde
Forskerne vil samarbejde med to kvægbedrifter, hvor der fodres med en stor andel af græsmarksafgrøder på forskellig vis, herunder afgræsning, frisk græs og ensilage på stald.
Derudover vil forskerne udføre mere intensive fodringsforsøg på AU Foulum i samarbejde med Danmarks Kvægforskningscenter for at dokumentere effekten på mælkens sammensætning og andre egenskaber og energiudnyttelsen af foderet. På dette grundlag vil forskerne også beregne effekterne på bedriftens økonomi og miljøet. Endvidere vil de vurdere afledte effekter i forhold til bedriftens samlede bidrag til den økologiske fødevareforsyning.
Ved at bruge modelstudier vil forskerne analysere det overordnede perspektiv i relation til produktionssystemets potentiale i forhold til en øget og mere afbalanceret produktion af økologiske fødevarer, og de vil beregne konsekvenser for en række scenarier med varierende andel af mælke-, æg-, svine- og afgrødeproduktion. Scenarierne gennemregnes for deres bæredygtighed, det vil sige i forhold til deres driftsøkonomi, udnyttelse af næringsstoffer og udledning af drivhusgasser.
