Abonnementsartikel

For at gøre plads til en 30 meter slange eller slæbeskærsbom på VT7028-3 gylletrækkeren, har Vredo slanket tanken med en halv meter.

Traileren på den treakslede Vredo VT7028-3 rummer som standard 32 kubikmeter gylle, og har en transportbredde på tre meter. Da tanken er næsten firkantet er der ikke plads til en bred slangebom hen langs siden på den store gylletrækker, uden at overskride bredden på de tre meter.

På Agritechnica viste Vredo, hvordan ingeniørerne hos den hollandske producent havde løst opgaven, uden at reducerer indholdet i den 32 kubikmeter store tank og uden at gøre tanken længere.

Udvides under fyldning

For at gøre plads til de bredde bomme, er tanken, der produceres i polyester, slanket med en halv meter. Det reducerer indholdet med seks kubikmeter, og dem har ingeniørerne fundet plads til med en unik forhøjelse af tanken. Forhøjningen er ikke permanent, og først når tanken fyldes med gylle, løftes låget på tanken, og udvidelsen på de seks kubikmeter kommer til syne. Udvidelsen er en fleksible pose, der falder tilbage igen, når tanken tømmes. Det reducerer vognens totalhøjde til 3,80 meter, som er standard for en Vredo VT7028-3.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Til den kommende sæson er der solgt tre af de store Vredo VT7028-3 og to Vredo VT4556 på det danske marked.