Fejl i tal og analyser kan betyde, at grundlaget for Landbrugspakken var forkert. Og det vækkker bekymring hos Danmarks Naturfredningsforening. Det skriver Altinget.dk.

Miljøstyrelsen oplyser nemlig overfor Altinget, at man har informationer, der peger på mulige "afvigelser" i analyserne af ferskvand fra 2012-14 og at der kan være "uregelmæssigheder" i de marine prøver i samme periode.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Miljøstyrelsens vicedirektør, Mads Leth-Petersen, understreger over for Altinget, at det er for tidligt at sige noget om konsekvenserne.

Alligevel vækker det bekymring hos Danmarks Naturfredningsforening.

- Det er jo årstal, der er brugt i grundlaget for vandplanerne og i landbrugspakken. Så det er rigtigt vigtigt, at man kan stole på de tal, siger landbrugspolitisk seniorrådgiver Lisbet Ogstrup til Altinget.dk.