New Holland-forhandlerne får to til tre år til at udskifte deres eksisterende redskabsforhandling med New Hollands eget blå-gule redskabsprogram, som bliver indfaset fra foråret 2018.

Oplysningen kom frem på New Hollands pressemøde på Agritechnica, da Maskinbladet spurgte Brand Manager Carlo Lambro, New Holland Agriculture, om tidshorisonten g deadline for indfasningen hos forhandlerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Carlo Lambro fastslog, at introduktionen af New Hollands redskabsprogram fra det kommende forår ikke øjeblikkeligt fører til et stop for forhandlernes nuværende redskabsleverandører.

- Der bliver en overgangsperiode på to-tre år, hvorefter der bliver eksklusivitet for New Hollands eget redskabsprogram, sagde Carlo Labro.

Kongskilde overlever

New Holland har i forbindelse med Agritechnica indledt markedsføringen af det tidligere Kongskilde-program i de blå-gule New Holland-farver, og fra flere lande er der stor interesse for New Hollands planer for redskabsprogrammet.

Carlo Lambro fortalte således også, at Kongskilde-brandet ikke lukkes helt ned. Det vil fortsætte på udvalgte markeder. Men der er ikke planer om at gøre produktprogrammet fra Kongskilde globalt.

Konsolidering i Europa

Han fortalte, at hovedparten af Kongskildes produkter afsættes i Europa og en mindre del i Nordamerika og Pacific-området.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han ser et potentiale for vækst i Kongskildes produkter i Nordamerika, hvor New Holland i forvejen har en stærk position.

Og ellers er der ikke planer om at ekspandere Kongskilde-programmet i andre regioner i verden.

- Vi vil først og fremmest konsolidere programmet i Europa, sagde han.