TYSKLAND: Agritechnica er altid stedet, hvor de største maskiner vises frem, og er præcis hvad SIP fra Slovenien benytter sig af: En 14,55 meter bred traktortrukken skårlægger har verdespremiere på Agritechnica 2017.

Skårlæggeren består af fire enheder bag traktoren samt en frontskårlægger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På vejen er sættet 2,9 meter bredt samt 7,5 meter lang og lige knap fire meter høj.

- Til sæson 2018 kommer der fem for-serie maskiner ud at køre, og så må vi se, hvornår vi kan sælge den første, fortæller Morten Lübeck fra Jens Lübeck Agro, som er den danske importør af de røde græsmaskiner fra SIP.

- SIP er bestemt ikke et billigt produkt, men det er en producent, som over de sidste fem år er gået fra at henvende sig til det semi-professionelle til nu at henvende sig til det top-professionelle segment, med blandt andet denne brede skårlægger.

Egen knivbjælke

SIP kører med en egenproduceret knivbjælke, med indbygget sikringsstifter, så det ikke er hele knivbjælken der giver sig, ved påkørsel.

- Det er seks år siden, at man kastede sig ud i selv at producere knivbjælker, og faktisk giver SIP to års garanti på både knivbjælke og resten af skårlæggeren, fortæller Morten Lübeck.