Den sidste nye teknologi inden for mejetærskere vil være udstillet i Hannover når dørerne slås op den 12. november til Agritechnica. Specielt New Holland, Massey Ferguson, Fendt, Claas og John Deere har spændende nyheder at vise.

Fælles for alle producenter er den selvtænkende del af mejetærskere afgrødeindstillinger automatisk vil justeres i løbet af høstdagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er blevet uddelt flere medaljer til mejetærskerne, hvor John Deere skiller sig en anelse ud, da størstedelen af nyhederne faktisk blev vist som konceptet for Agritechnica for to år siden, men først nu endelig er tilgængeligt på mejetærskeren.

Det nye grønne flagskib i form af John Deere S700-serien kan fra sæson 2018 udstyres med ICA2 (Intelligent Combine Adjustemt 2). Mejetærskeren optimerer sig selv ud fra sensorer og kamera-teknologi, hvor to kameraer fra henholdsvis kornelevatoren og i retursystemet, holder øje med knækkede kerner i korntanken og for mange kerne i returmaterialet. Ud fra de informationer optimere mejetærskeren automatisk på eksempelvis blædeomdrejninger, broafstand, soldåbning og lignende.

For to år siden fik John Deere en sølvmedalje for Active Yield, som er sensorteknologi i tanken, hvor mejetærskeren selv er i stand til løbende at kalibrere udbyttemåleren. I løbet af de første fem tankfulde kan mejetærskeren informere om udbyttet med to procents nøjagtighed.

Nyt kørehåndtag

John Deere præcenteret et nyt kørehåndtag sammen med præsentationen af de to nye topmodeller i 6R-serien: 6230R samt 6250R. Det nye joystick har også fundet vej til den nye S700-serie mejetærskere - ligesom højre armlæn og terminal nu også er kommet i mejetærskerkabinen.

Det betyder, at mejetærskeren er udstyret med et kørehåndtag med hele 24 funktioner samt syv programmerbare knapper, hvor der på det forrige kørehåndtag var 20 funktioner samt fire programmerbare knapper.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En nyhed i kabinen er desuden, at sædet kan drejes 50 grader til højre side.

Real-time billede

Fendt og Massey Ferguson, som begge er eget af Agco, kommer med en ret stor nyhed inden for mejetærskerverdenen. Navnet er Ideal, og som noget helt nyt har Agco valgt at lancere mejetærskeren i samme farve for begge mærker: Sort.

Det er ikke bare farven, som skiller den nye Ideal-mejetærsker væsentligt ud på markedet. For første gang nogensinde, giver mejetærskeren nemlig et levende billede i real-time af afgrødeflowet igennem maskinen. 52 sensorer i mejetærskeren gør det muligt for chaufføren at følge materialeflowet igennem maskinen på nærmeste hånd.

På den måde bliver mejetærskeren hele tiden fodret med data, som kan bruges til optimering af kørslen - uden at chaufføren skal tage stilling til det. Det bliver ligeledes muligt at få billeder af den høstede afgrøde i kabinen, så man kan tage stilling til kvaliteten. Chaufføren i kabinen vælger blot sin høststrategi, om man ønsker at benytte: Høj kapacitet, ren færdigvare, eller brændstofbesparende høststrategi - man kan endda også vælge en kombination af to eller alle tre parameter.

Agco har blot opnået en sølvmedalje for denne teknologi - hvilket man kan undre sig over.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tre udgaver

Ideal-mejetærskeren bliver tilgængelig i tre størrelser med modelbetegnelserne 7, 8 og 9. Den mindste har 450 hestekræfter, 8-serien har 540 hestekræfter og topmodellen får hele 650 hestekræfter. Agco Power leverer selv motorerne til 7-serien, mens MAN står for motorerne i de to største serier.

I 7-serien vil der være en enkelt Helix-rotor, mens der i 8 og 9-serierne vil være to Helix-rotorer. Alle de tre serier kommer ligeledes i tre modeller - én til almindelige marker, én til meget kuperet terræn og én med bælter.

De nye mejetærskere lanceres på Agritechnica, men der kommer til at gå et stykke tid, før danske landmænd kan få fingrene i dem. Agco oplyser, at det kommende år i høj grad skal bruges på demokørsel, inden produktionsvolumen bliver så stor, at der for alvor kan sælges af maskinerne.

Ideal-mejetærskeren bliver udstyret med en kæmpestor korntank på 17.100 liter, der kan tømmes med en hastighed på 210 liter i sekundet - hvilket ifølge Agco er markant hurtigere end konkurrenterne. Det hurtige tømning betyder, at det ifølge Agco blot tager 1 minut og 35 sekunder at tømme den 17.100 liter store korntank.

Der er desuden tale om en smal maskine, og Agco fortæller, at man som den eneste producent kan levere en mejetærsker med over 500 hestekræfter, der med 800-dæk eller 660 millimeter brede bælter stadig vil være under 3,3 meter bred.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fuld automation

På Agritechnica i 2009 viste tyske Claas Cemos-systemet for første gang. Siden er det blevet opdateret væsentligt, for i dag at ende på et total automations niveau, hvor kamera teknologi i blandt andet korntanken fortæller om knækket kerner, og derud fra kan ændre broafstanden. Og netop broafstanden mellem tærskecylinder og tærskebro er Claas nu klar til at sælge på markedet i 2018, og den teknologi får den tyske producent en guldmedalje for på Agritechnica.

Et fremtids billede

Mens Agco, John Deere og Claas forholder sig til hvad der sker i mejetærskeren netop når afgrøden ér i maskinen, så viser New Holland et måske revolutionerende system i form af Pro-Active mejetærskerjustering, hvor mejetærskeren ikke blot optimere på mejetærskerens justeringer ud fra materialet inde i mejetærskerne, men også tager højde for, hvad der sker om 10 sekunder. New Holland vinder blot en sølvmedalje for dette nye koncept, som på mange måder er helt nyskabende inden for mejetærskere. Udfra GPS-koordinater og historik om, hvad der blev høst på marken, sidst mejetærskeren kørte et bestemt sted, gør maskinen i stand til at forudsige, hvad der sker i næste træk, når mejetærskeren nærmere sig samme område på marken - er afgrøden tæt eller tynd, er der problemer med at tærske kernerne af kornet i bestemte områder på marken eller lignende.

Ny topmodel

New Holland kan præsentere det nye system påen opdateret CR-serie. Topmodellen i den opdateret serie, New Holland CR 10.90, vokser desuden fra 653 hestekræfter til 700 hestekræfter. Sammen med en række andre opdateringer skiller den nye CR-serie sig ud fra de tidligere modeller - blandt andet med mere gul maling på maskinen.

Man har valgt at male en langt større del af maskinen gul frem for sort, hvilket betyder, at det nu kun er kabinens bund samt korntankens top som er sort. Resten af maskinen er gul.

Det betyder både rotorhus, korntanken samt flere andre komponenter på maskinen nu er gule.