Abonnementsartikel

Klorofylkoncentrationen i fjorde og havområder er steget efter vedtagelsen af landbrugspakken.

Med vedtagelsen af landbrugspakken i slutningen af 2015, blev det lovligt at gøde mere på markerne, og meldingen fra Regeringen var dengang, at miljøregnskabet stadig ville gå i plus.

Nu viser lækkede tal, som Altinget er i besiddelse af, at ængden af alger, målt som koncentrationen af klorofyl, i 2016 steg markant. Det betyder, at vandmiljøet er forværret for tredje år i træk, og totalt set er mængden af alger øget med 30 procent siden 2013, det skriver Altinget.

Jens Borum er lektor i biologi på Københavns Universitet, og han har set de lækkede tal.

- Forud for landbrugspakkens vedtagelse forventede man faldende udledninger af kvælstof og derved også mindre klorofyl. Og med de her tal må man konstatere, at det kan vi ikke se. Det går den stik modsatte vej, siger Jens Borum til Altinget.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Hvis det går den forkerte vej til vandmiljøet, så kan det se skidt ud for landbrugspakkens fremtid, hvis det står på Maria Reumert Gjerding, der er miljøordfører hos Enhedslisten. Hun har kaldt miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i samråd om sagen.

- Hvis det viser sig, at bare enkelte fjordområder rykker en tilstandsklasse ned, så er det slået fast med syvtommerssøm, at landbrugspakken er dybt ulovlig. Og så skal de lempede gødningsregler ændres med det samme, siger Maria Reumert Gjerding til Altinget.