På Agritechnica lancerer Massey-Ferguson to ny tre-cylindrede traktorer i virksomhedens 5700 platform-serie.

De to modeller er udstyret med Dyna-4 semi-powershift-transmission og har henholdsvis 85 og 95 hestekræfter, og på begge modeller kan man tilvælge kabineaffjedring. Akselafstanden på traktorerne er 2,32 meter, og begge modeller kan løfte 4,3 tons i liften.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Disse nye tre-cylindrede 5700-serie traktorer vil applere til et bredt udsnit af landmænd, som er på udkig efter ekstra performance og alsidighed - særligt til markarbejdet, siger Campbell Scott, der er chef for Marketing Services hos Massey-Ferguson i Europa og Mellemøsten, og fortsætter:

- De nye features sammen med Visio Roof-muligheden, som vi tidligere har lanceret, vil yderligere understrege modellernes evner som læssetraktorer.

De to nye platformstraktorer bygges i Frankrig på Massey-Fergusons fabrik i Beauvais, og de slutter sig til de eksisterende modeller på 100 og 110 hestekræfter i 5700-serien.