Abonnementsartikel
Danske landmænd har i 2007 fået udbetalt 139 millioner kroner fra Arbejdsgivernes Elevrefusion, AER, men erhvervet har kun indbetalt godt 33 millioner kroner.
Det viser et svar fra undervisningsminister Bertel Haarder (V) til Folketingets Uddannelsesudvalg.
Bjarne Laustsen, fødevareordfører for Socialdemokraterne, kalder det ifølge Nyhedsbrevet 3F "Fuldstændig vanvittigt, at landbruget kan trække over 100 millioner kroner ud af AER-kassen på et år.
Opgørelsen fra undervisningsministeren viser også, at landbruget er i top over flere år, når det gælder udnyttelse af ordningen.
Derfor er undervisningsministeren nu krævet i samråd i uddannelsesudvalget.
Nyhedsbrevet 3F henviser endvidere til en tilsynsrapport fra Undervisningsministeriet, der viser, at AER fra 2006 til og med 2008 har udbetalt cirka 70 millioner kroner i lønrefusion til landmænd med i alt 1.561 udenlandske elever på skole. I perioden fik blot 62 udlændinge et uddannelsesbevis, viser et svar fra Bertel Haarder til Folketingets Uddannelsesudvalg.