Forskere fra Aarhus Universitet deltager i et nyt EU-projekt, der har til formål at afprøve og udbrede dyrkningsmetoder, der beskytter landbrugsjorden i hele Europa. Det sker ud fra devisen om, at rentabilitet og bæredygtighed i planteproduktion sagtens kan kombineres og forbedres.

Europæiske planteproducenter står over for store udfordringer: Landmændene har brug for at fastholde deres konkurrencedygtighed samtidig med, at de skal sikre, at deres produktion belaster miljø og klima så lidt som muligt. Det kan synes at være en vanskelig opgave at kombinere disse ting, men det er muligt, hvis landbruget blandt andet anvender dyrkningssystemer, der er med til at opbygge jorden i stedet for at udpine den.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Gennem generationer er et stadigt højere produktionsniveau opnået ved at øge input i form af næringsstoffer, pesticider og energiforbrug til jordbehandling. Dette har bidraget til at sløre produktivitetstab som følge af reduceret jordkvalitet, påpeger en af deltagerne i projektet professor Tommy Dalgaard fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Kvaliteten af landbrugsjorden trues i det hele taget af øgede menneskelige aktiviteter, der fører til erosion, jordpakning, tab af organisk materiale, forurening og tab af biodiversitet.

Nye systemer

Det nye projekt, SoilCare, sigter på at rette op på disse problemer via forskningsbaseret udvikling af jordforbedrende dyrkningssystemer i samarbejde mellem landmænd, virksomheder og forskere fra hele Europa. Begrebet dyrkningssystem omfatter alle driftslederens valg i form af afgrøder og sædskifte, samt dyrkningsteknikker som jordbearbejdning, stribesåning, vanding, gødskning, plantebeskyttelse og plantning af læhegn.

En del af projektet går ud på at sammenligne forskellige jordforbedrende dyrkningssystemer og derefter identificere og afprøve særligt lovende systemer, der har en positiv effekt på rentabilitet og bæredygtighed 16 forskellige steder i Europa, herunder i Danmark.

De forskellige lokaliteter repræsenterer forskellige jordforhold, klimatiske zoner og socioøkonomiske forhold. I Danmark vil afprøvningerne foregå på Askov og Jyndevad Forsøgsstationer og i samarbejde med landbrug i Jylland og på Samsø, herunder både økologiske og konventionelle landbrug samt forskellige systemer til reduceret jordbehandling. De problemer, som dansk landbrug især oplever, er nedgang i jordens kulstofindhold (dvs. organisk materiale), jordpakning, erosion samt tab af næringsstoffer (kvælstof og fosfor), og der er behov for at undersøge, hvordan disse problemstillinger bedre indbygges i rådgivningen og landbrugets praksis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kan være, at barrierer i form af politisk regulering og markedsvilkår samt kendskab og adgang til ny teknologi står i vejen for, at landmænd tager nye dyrkningssystemer og teknikker i brug. Projektet vil derfor i samarbejde med landmænd, deres konsulenter og andre centrale interessenter analysere, hvordan disse barrierer kan minimeres og overvindes. Forskerne vil også vurdere mulighederne for og effekterne af at opskalere teknikkerne og systemerne til nationalt og europæisk niveau. Herunder vil Samsø blive benyttet som platform for at illustrere potentialer for og effekter af en mere bæredygtig udvikling.