Landbrugets ammoniakudvikling bliver nødt til at blive reguleret på en mere fleksibel og målrettet måde, der kan kombineres med en omkostningseffektiv naturforvaltning. Det nuværende regelsæt giver dele af erhvervet store problemer, og bremser indførslen af miljøvenlig teknologi og staldanlæg, mener Landbrug & Fødevarer.

Budskaberne kom, da Landbrug & Fødevarer onsdag havde foretræde for folketingets miljø- og fødevareudvalg. Foretrædet tog udgangspunkt i en sag fra Nordjylland, hvor reglerne har kostet en landmand et værditab på et tocifret antal millioner på hans ellers moderne bedrift.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- I den nuværende situation lever landmændene med uforudsigelige vilkår, for der kan uden varsel udpeges ammoniakfølsom natur. Det betyder værditab, behov for store investeringer i ny teknologi eller alternativt en total afvikling af produktionen, siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

Målrettet naturindsats

Han påpegede ved foretrædet, at der er brug for en mere målrettet naturindsats. De specifikke ammoniakkrav skal fokuseres på vores værdifulde EU-beskyttede natur. Samtidig skal den samlede indsats for disse naturområder styrkes gennem en bred vifte af virkemidler.

- Den løsning kan styrke biodiversiteten samtidigt med, at der kan fjernes nogle af de restriktioner, som hæmmer driften og udviklingen af landbruget i områder, som kun har marginal naturmæssig værdi, siger Lars Hvidtfeldt.

Erstatning til landmænd

Han understreger, at når udviklingen bremses bliver indfasningen af moderne og miljøvenlige stalde og teknologi langsommere til skade for naturen.

- Reelt er vi her ude i et selvmål til skade for naturen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I de tilfælde, hvor der reelt er nødvendigt at gribe ind for at opnå relevante naturmål, så skal de ramte landmænd have erstatning.

- Hvis belastningen af naturområdet med ammoniak er meget stor, vil det sikkert være bedre for naturen, hvis produktionen blev lukket hurtigt mod erstatning, i stedet for at blive liggende i 20 år mere i en helt fastlåst situation, siger Lars Hvidtfeldt.