Abonnementsartikel

Det koster kartoffelmelsfabrikken AKV Langholt et stort beløb at stoppe produktionen efter brand.

- Når uheldet nu er ude, så er omfanget heldigvis ikke så voldsomt, som det kunne være, men det er stadig så voldsomt, at vi vælger at lukke produktionen, indtil det udbedret, siger Ronnie Nielsen, der er administrende direktør hos AKV Langholt i Nordjylland til Landbrugsavisen.

Branden i en silo ved fabrikken blev opdaget omkring klokken fire natten mellem mandag og tirsdag. En af operatørerne opdagede, ifølge Landbrugsavisen, at temperaturerne steg til et unaturligt højt niveau i en silo. Konkret var det i et rør, der føres hen til silo, der er en del af et tørreri. Det var filterposerne i denne silo, der gik ild i, skriver Landbrugsavisen.

Det var i en biproduktion og altså ikke i selve kartoffelmelsproduktionen at branden udviklede sig, men alligevel har fabrikken valgt at lukket hele produktionen ned.

- Det koster 10.000 kroner i timen, når proteinproduktionen ikke kører, så derfor vælger vi ikke at køre fabrikken videre uden den, siger Ronnie Nielsen til Landbrugsavisen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Han vurderer at produktionstiden forlænges med en til to dage, men regner med at den kan afsluttes inden jul.

- Det giver en ekstra udgift og er en gene for landmanden at udsætte kampagnen, men det er desværre nødvendigt, siger direktøren til Landbrugsavisen.

Læs historien her.