Dækproducenten BKT har lanceret en serie specialdæk, der alle er udviklet til brug i skovens vanskelige forhold.

Skovmaskiner har brug for et godt greb i skovbunden med dens mange udfordringer i form af ujævnt terræn, blød bund, grene og træstubbe, som kan skade dækkene.

Derfor har den indisk baserede dækproducent BKT udviklet tre nye skovdæk, der ifølge producenten udmærker sig ved deres fremragende styrke og evne til at overføre maskinens trækkraft samt ekstraordinær stabilitet under de vanskelige forhold i skoven.

BKT har dæk til de mest forskellige behov og omfatter mere end 2.400 forskellige produkter, der sælges i flere end 140 lande verden over.

BKT har med egne ord udviklet særlige løsninger, der er designet til de mest forskelligartede skovbrugsmaskiner og egner sig til brug selv under de hårdeste forhold.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Og producenten fremhæver dækket som en nøglefaktor for at få mest muligt udbytte af skovmaskinerne.

Fire skovdæk

- Vi har haft disse faktorer i tankerne, da vi designede og lancerede vores dækserie til skovbrugssektoren, skriver BKT i en pressemeddelelse.

BKT tilbyder fire forskellige skovdæk: Forestech, FS 216, TR 678 og F 240.

- Fælles for dækkene er ekstraordinær styrke, hvilket betyder en længere levetid for dækkene og dermed færre udskiftninger og færre driftsstop, fremhæver BKT.

Forestech

Forestech er et BKT-dæk, der ifølge producenten bevæger sig gennem skoven med ekstraordinær styrke og modstand selv under de hårdeste driftsforhold. Dens robuste fæste på fælgen og den forstærkede overgang til trædefladen sikrer høj sikkerhed mod punktering. Men samtidg er dækket kendetegnet ved en fremragende evne til at overføre trækkraft til terrænet..

- Det gør Forestech til det ideelle dæk til udkørselsmaskiner, oplyser BKT.

Forestech fås i tre forskellige størrelser: 600/55 - 26,5, 710/45 - 26,5 og 750/55 - 26,5.

FS 216

FS 216 fremhæves af BKT for ekstraordinær modstandsdygtighed mod slid. BKT betegner det som det perfekte skovdæk til forskellige udkørselsmaskiner. Dækket karakteriseres særligt af holdbarhed, en forstærket slidbane og høj punkteringsmodstand.

- Fremragende overførsel af trækkraft, selvrensende egenskaber og høj belastningskapacitet fuldender billedet af dette dæk, som fås i otte forskellige størrelser, hver af dem enten med stålforstærkning eller aramid-forstærkning: 18,4 - 26, 23,1 - 26; 28L - 26, 18,4 - 30, 24,5 - 32, 30,5L - 32, DH 35,5L - 32 og 18,4 - 34.

TR 678

TR 678 er designet til skovningsmaskiner. Men dækket har samme høje standard som de øvrige BKT-skovdæk med hensyn til styrke og modstand. Dækket fremhæves for stor alsidighed og kan ifølge BKT også anvendes til gravemaskiner.

- TR 678 har de bedste selvrensende egenskaber og desuden fremragende evne til at overføre trækkraft. Dækket tilbydes i to størrelser: 600/65 - 34 og 700/55 - 34.

F 240

Dækket med betegnelsen ??F 240 er den seneste tilføjelse til BKT's skovdæk-program. Det er specielt designet til skovningsmaskiner.

BKT fremhæver, at dækket har en fremragende evne til at overføre trækkraft, har fremragende selvrensende egenskaber og ekstraordinær manøvredygtighed.

- Desuden sikrer en speciel slidbaneforbindelse samt stor skære- og slidstyrke, at dækket har forlænget levetid, oplyser BKT.

Endelig medvirker en stor trædeflade til øget stabilitet i terrænet. F 240 fås i to forskellige versioner 18 - 15,5 og 400 - 15,5.