I forbindelse med det showroom som Aco Funki længe har haft, ovenpå administration af virksomheden i Gjellerup ved Herning, er en ny satsning klar, som dels skal styrke Aco Funki som en virksomhed med stor faglig erfaring i branchen, og samtidig binde virksomheder sammen om, at vise udlandet, at Danmark er førrende inden for den teknologiske udvikling indenfor svineerhvervet. Alt det siger Torben Olesen i sin åbningstale, hvor han også fortæller at de første udenlandske delegationer allerede er klar de næste 14 dage.

Showroom med kursusfaciliteter

Danish Pig Academy er en god kombination af kursus- og konferencecenter, samt et showroom hvor virksomheder har mulighed for at vise deres produkter frem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kan tilbyde korte og længere forløb, og endda overnatning, for delegationer som skal have indblik i den nyeste viden og teknologi inden for svineindustrien, siger Torben Olesen.

Særligt når udenlandske delegationer besøger Danmark, og de danske virksomheder, giver dette en mulighed for at udnytte den første dag, hvor de har karantæne, og derfor ikke kan komme ud i de danske svinestalde.

- Det giver os også en mulighed for at vi kan spare tid i bussen, når vi har udenlandske kunder på besøg, siger Jan Volmer fra Unitron og fortsætter:

- Hvis vores kunder gerne vil tale med eksempelvis Skov, kan vi slippe for at sætte dem i en bus, men i stedet inviterer Skov herned.

Tæt samarbejde

De 18 virksomheder som lige nu er repræsenteret på Danish Pig Academy, er indgået i et tæt samarbejde, som de forventer sig meget af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er klart at vi ser dette som et tæt og forpligtende samarbjede, og vi håber fra Aco Funkis side, at det også vil være med til at styrke handlen i udlandet, og i høj grad også de danske messer, som eksempelvis Agromek, at vi nu har dette tilbud, siger Torben Olesen.

- Det er klart at vi selvfølgelig ser muligheder i at bruge hinanden, nu vi har muligheden, og derfor ønsker vi os da også, at flere virksomheder på sigt vil koble sig på, siger Jan Folmer.

Bygholm Landbrugsskole som er en af de 18 virksomheder, ser også frem til det netværk der nu opstår.

- Jamen både i vores undervisning af de danske landbrugsskole elever, men i høj grad også i vores kursusafdeling, forventer vi os meget af det her, siger underviser Anna Bech og fortsætter:

- Vi kan skrædersy kursustilbud specifikt til de enkelte delegationers ønsker, og det har vi brug for at flere ved, og her kan netværket være en hjælp.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ingen af de 18 virksomheder forventer at deres stand skal være bemandet hver gang der er delegationer i showroomet, men ser det mere som en overvejelse fra gang til gang.

- Vi regner ikke med at stå her så meget, men ser det mere som en mulighed for at vise os på det udenlandske marked, hvor vi satser på at vokse, siger Kristian Pedersen fra Washpower, og fortsætter:

- Alle de steder hvor vi kan udbrede kendskabet til vaskerobotter og den teknologi vi har, skal vi jo være, så folk for øjnene op for den mulighed en vaskerobot er.

Danish Pig Academy er hermed officielt åbnet, og Torben Olesen kan allerede nu berette, at der i de næste fjorten dage er planlagt besøg af delegationer fra Sydkorea, Japan, Tyskland og Kroatien.