Ulovlige pesticider fra gartnerier finder vej til de omkringliggende vandløb, det viser en ny undersøgelse fra Odense Kommune. Det skriver dr.dk.

I undersøgelsen har man forholdene på 113 aktive gartnerier i og omkring Odense. På 111 af gartnerierne er der foretaget målinger af de gødningsstoffer og pesticider, som gartnerierne udleder i omkringliggende vandløb.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi har fundet ud af, at det er mere komplekst end som så. Det er ikke kun et spørgsmål om, at der skal lægges nogle kloakrør om. Hele driften skal lægges om, så gartnerierne håndterer vanding af planterne på en måde, så der ikke er vand, der siver fra gartneriet ud i naturen - eller at planteaffald med pesticidrester opbevares på en bedre måde, siger afdelingsleder i afdeling for Landbrug og Natur i Odense Kommune, Knud Søndergaard, til dr.dk.

Ifølge den nye undersøgelse er der fundet op mod 30 pesticider i vandløbene, som ikke er lovlige at bruge i Danmark eller inden for EU.

Blandt andet insektmidlet Dichlorvos, som ifølge rapporten er fundet 30.000 gange højere end den grænseværdi, som er gældende for vandløb på EU plan fra december 2018.

- Vi er generelt bekymrede for, at vi finder de her stoffer i vores vandløb. Vi skal have bragt de her udledninger ned. Det går ud over plante- og dyrelivet i vandløbene. Den miljøkvalitet, vandløbene har, har slet ikke den kvalitet, som det vil have, hvis de ikke var udsat for pesticider, siger Knud Søndergaard til dr.dk.