En øgning af mælkeproduktionen har øget landmændenes indtægter, men nu står de over før øgede udgifter til inseminering og dyrlægeudgifter på grund af en faldende fertilitet, der er sket i forbindelse med den stigende mælkeproduktion, det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Den øgede mælkeproduktion er sket ved genetisk selektion igennem mange år, og der har vist sig at være ugunstige genetiske korrelationer mellem fertilitet og mælkeproduktion. Norden har ellers brugt mange ressourcer på at højne fertiliteten blandt køer og står højt på listen, når det kommer til at have de højeste niveauer af fertilitet.
Dette problem har forskere ved Aarhus Universitet nu forsøgt at finde en løsning på i samarbejde med kinesiske forskere ved at bruge viden om DNA segmentet kaldet QTL (Quantitative Trait Locus), der styrer koens ydeevne. Ved at bruge QTL information i forbindelse med selektionsvalget, skulle det være muligt at opnå hurtigere genetiske fremskridt for koens fertilitet.
Forskerne brugte to forskellige typer køer af Holstein racen fra Norden og Kina, og her identificerede de flere genetiske varianter, der var forbundet med køernes fertilitet. Det lykkedes forskerne at validere et stort antal identificerede QTL'er, der var forbundet med køers fertilitet i kinesiske Holstein-køer ved at bruge data fra nordiske Holstein-køer.
Det næste skridt for forskerne er nu at lave detaljerede kortlægningsundersøgelser ved hjælp af en såkaldt "high density SNP-array" for hele genom-sekvensvarianter for at indsnævre QTL-intervaller og dermed finde de gener, der påvirker fertiliteten. Ved at bruge informationen om tilknyttede genetiske varianter til rutinemæssig genetisk evaluering vil forskerne forhåbentlig kunne får gode muligheder for at bedre selektionsvalget og derved undgå yderligere nedgang i fertiliteten hos højtydende køer.
