Der var en gang, hvor prisen pr. produceret kilowatt-time var høj.

Derfor var der mange, som købte en eller flere vindmøller. Det var simpelthen en god forretning. Sådan er det ikke helt længere. Afregningsprisen pr. produceret kilowatt-time er ikke så høj som den har været, og flere af de møller, der allerede er produceret, er ældre end 20 år, og derfor kan man ikke længere modtage et tilskud på 10 øre pr kilowatt-time.

Artiklen fortsætter efter annoncen

John Langdahl har været med hele vejen. I årene 2000 til 2002 købte han først én, så to. Så tre-fire-fem møller. Til sidst ejede han 18 møller. Langt hovedparten selv, men også enkelte gennem møllelaug.

- Jeg har altid synes, det var spændende. Og så var det en god forretning. Derfor steg prisen på møllerne jo også rigtigt meget i de år, siger John Langdahl.

I dag er der seks møller tilbage. Tre tæt ved gården udenfor Ødum nær Hadsten. Og tre andre steder. Eventyret, hvor man som landmand kan tjene store summer på at holde en vindmølle kørende, er ikke som det var en gang.

- Afregningsprisen er faldet en del. Men den kan jo stige igen. Når afregningsprisen er lav, så følger prisen på møllerne jo med ned, så det er ikke umuligt, at man kan gøre sig en god handel, hvis man tør, siger John Langdahl.

Fra 2012 til 2014 solgte John Langdahl 12 af sine møller. Lidt efter lidt. Og det skulle vise sig, at være en god forretning for den driftige landmand. Kort efter faldt afregningsprisen nemlig drastisk til omkring det niveau, det er landet på i dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

John Langdahl solgte sine vindmøller til energiselskabet Wind Estate. Her fik han efter eget udsagn en ganske rimelig pris.

- Jeg er vel, hvad man kalder godt tilfreds, siger John Langdahl.

Hos Wind Estate er de også godt tilfredse med både de handler, de har indgået med John Langdahl og andre landmænd. I alt driver energiselskabet cirka 300 møller af forskellige størrelser fordelt over hele landet. Og selvom der ikke er de store penge i vindmøller for den enkelte landmand, så ser det anderledes ud for Wind Estate. Hemmeligheden er ligetil.

- Det handler simpelthen om, at vi ved at samle driften af mange møller på ét sted, kan holde vores omkostninger pr. produceret kilowatt-time langt lavere, end den enkelte landmand kan. Simpelthen fordi vi har ansat kvalificeret personale, som tager sig af at vedligeholde møllerne, og har kapaciteten til at holde de mest gængse dele på lager, så møllerne står stille i så kort tid, som overhovedet muligt, siger Jesper Pedersen, som arbejder med køb og salg af vindmøller hos Wind Estate.

Win-win

Og set fra Jesper Pedersens stol, så er der ikke noget, der er mere tilfredsstillende, end når man kan tilbyde en handel, som begge parter kan se en idé i.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg plejer at sige, at med vores forretningsmodel, hvor vi holder omkostningerne lave, så er der gode penge at hente for begge parter. Og samtidig kan landmanden skaffe likviditet til enten at investere i sin kerneforretning eller afvikle anden gæld. På den måde sikrer vi, at både vi og landmanden er tilfredse, når papirerne er underskrevet, siger Jesper Pedersen.

Regnestykket ser dog forskelligt ud, alt efter hvilken mølletype det drejer sig om, og hvilken stand møllen befinder sig i. Derfor er det ikke alle møller, Wind Estate er lige interesserede i at købe.

- Det er klart, at det skal kunne betale sig for os. Vi gør jo det her, fordi vi mener, vi kan tjene på det. Så det skal selvfølgelig kunne hænge sammen for os også, siger Jesper Pedersen.

De kunder, som Wind Estate handler med, har vidt forskellige motivationer, for at ville af med deres møller. For nogle handler det om at skabe likviditet, så bedriften kan videreføres. For andre er motivet noget anderledes.

- De fleste siger, at de skal bruge midler til at udvide eller udbygge deres landbrugsproduktion. Og på den måde, så fokuserer det jo på det, som er deres kerneforretning. Ligesom vi gør, når vi køber møllen, så jeg synes godt, at man kan tale om en tendens i den retning, siger Jesper Pedersen.