Abonnementsartikel

Man skal aldrig spare sig selv! Man skal bruge sig selv - hele livet, siger økologisk landmand Svend Erik Hjuler Rasmusen.

I 60 år har den nu 80-årige Svend Erik Hjuler Rasmussen været landmand, og han har nydt det hele vejen igennem. Organictoday.dk, har været på besøg og lavet et portræt af landmanden, der driver Korsmedergård ved Randers.

- Vi ser jo tit, at folk i 50-60 års alderen begynder at snakke om at trappe ned, for nu skal de til at nyde livet. Men hvis man først begynder at nyde livet, når man er 60 år, så har man haft et forkert job. Man skal da nyde at leve, mens man arbejder, siger han til Organictoday.dk og fortsætter

- Jeg var allerede landmand, da jeg gik i skole. Det var godt nok kun på deltid, men heldigvis gik man jo ikke så meget i skole dengang, siger han.

20 år på Korsmedergård

Han har drevet ejendommen Korsmedergård uden for Randers de seneste 20 år. Gården er økologisk drevet, hvor der bliver oprettet høns og dyrket flere forskellige frugter og grøntsager.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Jeg har været konventionel landmand i 40 år, og jeg syntes, den udvikling, jeg oplevede i dansk landbrug i de år, var helt gal. Da jeg var barn, før vi begyndte at bruge sprøjtemidler, var der ørreder i bækken på mine forældres gård, men i 1990erne ville ingen tro, der nogensinde havde været liv i den. Sådan er det gået mange steder. Det var derfor jeg blev økolog, og det vil jeg også gerne være i 40 år, så jeg kan gøre skaden god igen, siger han til Organictoday.dk.

Læs hele portrættet af Svend Erik Hjuler Rasmusen her.