Maskinøkonomien på tværs af bedrifter viser stor spredning i omkostningsniveauet til at dyrke en hektar. Forskellige dyrkningssystemer, arealstørrelse, sædskifte, samt bonitet kan forklare lidt af forskellen, og til dels berettige en vis variation i omkostningerne. Det kan dog ikke forklare det hele, og vil man have lave maskinomkostninger, så kræver det, at man prioriterer dette område, og sørger for at have en langsigtet og gennemarbejdet maskinstrategi.

Tabel 1 viser de gennemsnitlige maskinomkostninger for vinterhvede i forskellige arealgrupper. Tallene bygger på maskinanalyser udarbejdet i VKST. Kigger vi nærmere på tallene, viser tendensen ikke overraskende en faldende omkostning, jo større ejendommene bliver. Hvad der er mere interessant er at dykke ned i tallene og se på den store spredning der er i omkostningerne, ejendommene imellem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Således kan landmanden med de laveste maskinomkostninger i den mindste arealgruppe (0-200 hektar) konkurrere med gennemsnitsomkostningen i den største arealgruppe (over 1000 hektar). Landmanden med de laveste maskinomkostninger i den mindste arealgruppe havde således omkostninger på 2211 kroner/hektar. Landmanden med de højeste omkostninger i den store arealgruppe lå på 2561 kroner/hektar, mens gennemsnittet i denne arealgruppe lå på 2088 kroner/hektar. Omkostningerne i Tabel 1 dækker udelukkende de opgaver, der foregår i dyrkningen af en hektar vinterhvede uden læssemaskiner med videre. Alle omkostninger er inklusiv arbejdsløn.

I Agro, der udkommer fredag den 8. september kan du læse resten af artiklen og mere om fokus på blandt andet rettighed og ufordelte omkostninger.

Men allerede nu kan du læse artiklen ved at klikke her:

Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer.

Ikkeabonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til den.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der kan bestilles abonnement på http://www.agrar-plus.dk/agro eller telefon 76 20 79 70.