Mejetærsker på bælter

I 1996 løftede Claas sløret for Lexion 480, som var den første rotormejetærsker fra den tyske producent, og året efter fulgte hele modelprogrammet af Lexion rystermaskiner. Sammen med Lexion introducerede Claas Terra Trac bælteundervognen som et alternativ til den velkendte hjulmontering.

Mens købere her i landet først og fremmest investerer i bælteundervognen for at opnå mindre marktryk og dermed større fremkommelighed, investerer de tyske landmænd i undervognen for at minimere transportbredden.

Med Terra Trac er transportbredden på Lexion 460 kun 3,30 meter, mens den med 800/65 R32 drivhjul er godt og vel en halv meter bredere.

Claas havde i overgangsmodellen Mega introduceret APS systemet, som er en ekstra cylinder, der er monteret foran den egentlige tærskecylinder. Cylinderen fordeler materialet og accelererer det op, før det når frem til tærskecylinderen.

Det betyder en jævn indføring og større kapacitet på tærskecylinderen, og da acceleratoren er forsynet med en tærskebro, starter udskillelsen af kernerne allerede ved den første cylinder.

Mulighed for løbende optimering

Lexion 460 var som standard udstyret med Cebis betjenings- og informationscenter. Herfra kan føreren både kontrollere og indstille de væsentligste funktioner på maskinen.

Som noget relativt nyt havde Lexion automatisk maskinindstilling, hvor føreren blot skulle vælge en afgrøde i terminalen, hvorefter automatikken indstillede maskinen til den valgte afgrøde.

Det er derfor let at skifte mellem forskellige afgrøder, og den elektriske indstilling af eksempelvis soldene giver føreren mulighed for løbende at optimere indstillingen til de aktuelle forhold. På Cebis terminalen får han øjeblikkeligt svar på, om en justering har medført et større eller mindre spild.

Den brugte Claas Lexion 460 er set hos J.V. Maskiner i Brørup. Maskinen er en årgang 1998, der har gået 2.318 motortimer og 1.582 timer på tærskeværket. Skærebordet er på 22 fod, og korntanken rummer 9.600 liter.

Lexion-serien er løbende blevet opdateret med blandt andet kraftigere motorer.

I 2002 kom en større opdatering, hvor blandt andet de traditionelle gaffelrystere over halmrysterne blev erstattet en tromle. Samme år skiftede Claas motorleverandør, og de fleste Lexion modeller fik herefter CAT motorer. I 2004 blev 400-serien afløst af den nye Lexion 500-serie.

Som det fremgår af timetælleren i den brugte Lexion 460, har motoren gået betydeligt mere end tærskeværket. Det kunne indikere, at den har kørt meget på landevejen, og et blik på bælterne bekræfter den antagelse.

- Da det var en af de første mejetærskere med bånd i vores område, kom den i vanskelige år over et stort geografisk område. Jeg har også spekuleret på, at udstyre den med nye bælter, men har besluttet at vente, til jeg har en køber. For hvis køberen udelukkende er interesseret i at nedbringe marktrykket, og ikke har vandlidende marker, kan bælterne køre i mange år endnu, Vagn Jensen, J.V. Maskiner.

- Undervognen er utroligt stærkt bygget, og på trods af at maskinen har været anvendt under ekstreme forhold, har der aldrig været problemer med undervognen.

- Båndene har automatisk opstramning, og i forbindelse med den årlige klargøring skal det blot kontrolleres, om det hydrauliske tryk i opstramningen et tilstrækkeligt, forklarer han.

- Båndene står utroligt godt fast, og det belaster selvfølgelig transmissionen på maskinen. Derfor er gearkassen lige blevet renoveret, så den er klar til en ny tørn, siger Vagn Jensen.

Vigtigt at kende service-historik

Før der handles brugt mejetærsker, anbefaler han, at man undersøger under hvilke forhold maskinen har kørt. Især på ældre maskiner er det en god ting at vide, hvordan maskinen er serviceret.

- Indførings- og elevatorkæderne er sliddele, som bør kontrolleres, men den brugte Lexion 460 har kun kørt én sæson, siden den fik nye kæder, og derfor er det ikke noget problem.

- Er det en fuldstændig ukendt maskine, skal man selvfølgelig åbne lågerne i begge sider af maskinen, så slagler og tærskebro kan kontrolleres.

- Er der stenskader i broen, bør den tages ud og monteres op i en opretterbænk, hvor den kan trækkes ud, så den igen kan justeres med de rige tolerancer i forhold til tærskecylinderen, siger han.

- Halmrysterne er monteret med kuglelejer, og i forbindelse med klargøringen af maskinen er det vigtigt at kontrollere disse lejer for slør.

- Hvis et leje bryder sammen, og det ikke opdages i tide, er der stor risiko for, at skaden breder sig til halmrysteren, der ødelægges af de viberationer, som et ødelagt leje påfører rysteren, siger Vagn Jensen.    

Tekniske specifikationer Claas Lexion 460

Motor                                                         MB OM 401 LA

Effekt, kW/hk                       220/300

Indhold korntank, l                             9.600

Bredde skærebord, m                        6,60

Bredde tærskecylinder, mm                                      1.700

Diameter tærskecylinder, mm                      600

Antal rystere                                               6

Rysterareal, m²                                            9,85

Soldareal, m²                                               5,80

Vægt, kg                               13.000