TYSKLAND: Amazone kan i 2017 fejre 100 års jubilæum med produktionen af gødningsspredere, og den tyske producent kan i den anledning vise en ny bugseret gødningsspreder på Agirtechnica 2017 med både større kapacitet og ny teknologi.

Tilpasses efter vindforhold

Amazone præsentere WindControl på den nye spreder, som består af en antenne på toppen af sprederen, som hele tiden måler vindens styrke og retning. Sammen med Argus Twin, som består af små radar bag på sprederne, som aflæser spredebilledet og optimere spredebilledet. Det sker ved at nedfaldspunktet på spredetallerkerne ændres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med en måling af vindstyrken, kan vi sikre en optimal spredning af gødningen, selv under blæsende forhold, lyder det fra Amazone under et pressemøde i Tyskland, hvor den tyske producent viser nye maskiner frem forud for Agritechnica 2017.

Beholder og chassis er adskilt

Sprederen har fået tilnavnet ProfisPro, som hentyder til en løbende kalibering af sprederen, hvor maskinen ud fra GPS hele tiden vil sørge for, at gødningen passer til den mark, hvor der køres.

Systemet er opbygget ved at selve beholderen og chassiet er adskilt, og beholder en sidder på vejeceller, og på den måde ved sprederen hele tiden, hvor meget gødning der er i tanken.

Systemet snakker elektornisk sammen med bremserne på sprederen, og sprederen vil dermed bremse efter hvor meget der er i beholderen.

Ved fuldt læs, vil bremseren bremse hårdere, end når sprederen er ved at være tømt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Akslen på sprederen er også opdateret med en 28 graders drejbar aksel for bedre at følge trakotren i plejesporerne i marken.

Amazone fortæller, at den har en drejeradius på 4,5 meter, og systemet vil sågar styre kontra i bakket terræn.

Stor beholder

Den nye spreder kan leveres i to varianter på enten 7.500 liter eller 10.000 liter og selv mindre traktorer kan køre med sprederen, til trods for at den hydrauliske TS-sprede enhed kræver meget olie.

Amazone har monteret en form for hybrid system på sprederen, hvor traktoren trækker sprederens hydraulik med en PTO-aksel.

Den maksimale spredebredde oplyser Amazone til 54 meter.