Abonnementsartikel
Den nordtyske landmand Hartwig Callesen har i en årrække eksperimenteret med at etablere afgrøder uden nogen form for jordbearbejdning. Som såmaskine anvender han en irsk produceret maskine med skiveskær. Maskinen er tung og arbejder med et meget højt skærtryk.
I 2006 såede han vinterhvede efter vinterhvede med maskinen og opnåede et meget dårligt resultat. I foråret 2007 blev der sået vårbyg direkte i efterafgrøden med god resultat, og i efteråret etablerede han ligeledes en fin mark med vinterbyg direkte efter bønner.
- Succes og fiasko med direkte såning afhænger af hvordan jorden behandles. I et godt sædskifte og med efterafgrøder er der masser af liv i jorden, og sårillen dækkes let med løst jord, forklarer Hartwig Callesen.
- I hvede efter hvede er jorden ofte fugtig, og den snittede halm er ikke blevet omsat. Såmaskinen kan sagtens skære igennem, men udsæden bliver af og til placeret i uomsat halm, og det hæmmer spiringen, vurderer han.
- Til gengæld har jeg haft held med at etablere vinterbyg efter bønner. Når byggen etableres, er marken ofte dækket med fremspirede spildbønner og ukrudt. I ugen efter såningen sprøjtes marken med glyphosat, som svider ukrudtet væk og efterlader en ren bygmark, fortsætter Hartwig Callesen.
Tænder hvis arbejdsbredden skal op
For at minimere andelen af spor ønskes der i systemer med kontrolleret trafik så store arbejdsbredder som overhovedet muligt.
Lars Thylen, produktchef hos Väderstad, mener ikke, at såmaskiner med skiveskær er velegnede til at indgå i et sådant system.
- Skiveskær kræver et stort skærtryk, og derfor skal selve maskinen være forholdsvis tung. Det kolliderer med filosofien om lette maskiner og stor arbejdsbredde, mener han.
- En maskine med tandskær behøver ikke at være tilsvarende tung for at kunne placere udsæden i en korrekt dybde. I Nordamerika bygger vi Seed Hawk, som er en tandsåmaskine med individuel dybderegulering på de enkelte tænder. Maskinen er i stand til arbejde i såvel opharvet som i uberørt jord, siger Lars Thylen.
Såmaskiner produceret i Europa arbejder ofte med en rækkeafstand fra 12,5 til 15 centimeter.
- I andre dele af verden er rækkeafstandene meget større, og skal vi for alvor i gang med direkte såning, bør vi nok se på, om ikke også vi skal øge rækkeafstanden. '
- Vi skal også anvende et system, som sikrer, at den nye afgrøde ikke etableres lige oven i rækken af gammel stub, da det vil have en negativ påvirkning på fremspiringen, tilføjer Lars Thylen.
