Abonnementsartikel

DHI-rapporten er spændende læsning for landbruget, lyder det fra Maskinbladets chefredaktør.

Det er en bemærkelsesværdig rapport, som forskningsinstitutionen DHI har fremlagt om sammenhængen mellem årstider og kvælstofudvaskning. Rapporten er omtalt i denne udgave af Maskinbladet.

Her fremlægges helt ny viden, som afgørende rejser tvivl om værdien af de kvælstofreducerende initiativer, som embedsmænd og politikere har udtænkt i årevis. Og rapporten rykker reelt ved den efterhånden trivielle beskyldning mod landbruget for at stå bag eventuelle kvælstofproblemer i det danske vandmiljø.

For kvælstofudledningen er åbenbart størst i sommerperioden, hvor landbrugets afgrøder har travlt med at optage kvælstof og derfor normalt ikke levner kvælstof til udvaskning.

Hidtil har forskere og landmænd nærmest ført skyttegravskrig om kvælstoffet. Nu dokumenterer DHIs modelberegning, at landbruget nok ikke har den andel i kvælstofproblematikken, som forskere og visse politikere har hævdet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det er en god nyhed for landbruget.

I forskerverdenen og visse politiske kredse skal der dog sluges nogle kameler, hvis den nye sandhed skal erkendes. Det er en ærlig sag at blive klogere, men mange forskere og politikere vil sandsynligvis ikke bryde sig om at erkende en ny sandhed. De er måske bange for at tabe ansigt, fordi de har været meget skråsikre i deres angreb på landbruget.

Man kan frygte, at nogle forskere stadig - i overført betydning - vil hævde, at jorden er flad.

Men rapporten fra DHI giver dog håb om, at der er et nybrud på vej, hvor flere forskere anerkender et andet verdensbillede, end det de hidtil har troet på. Landbrugets organisationer og særligt ihærdige landmænd og har igen og igen - baseret på sund fornuft eller konkrete målinger i eget vandmiljø - konstateret, at modellerne ikke holdt vand, om man så må sige.

Men det kan undre, at de mange eksperter, der igennem årene har beskæftiget sig med kvælstofudvskning, ikke for længe siden har bemærket sammenhængen med årstidsvariationen.

Det skyldes måske, at de helt overvejende arbejder med teori og modeller.

DHI-rapporten er i øvrigt endnu et bevis på, at vores viden ikke er perfekt. Kun ved at udfordre eksisterende viden og være åbne over for ny erkendelse, kan vi blive klogere. Det gælder for os alle, uanset om man er landmand, forsker, embedsmand eller politiker.