Der er godt nyt til de danske Arla-bønder, for andelsmejeriet hæver acontoprisen for koncentionel mælk med 1 eurocent i september.

Prisstigningen finder sted i Danmark, Centraleuropa og Sverige, mens mælkeprisen i Storbritanien fastholdes.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Stigningen svarer til 7,5 øre/kg. Dermed bliver acontoprisen for konventionel mælk 277,5 øre og for økomælk 364,2 øre. Acontoprisen for mælk produceret på basis af non-GM foder bliver 284,9 øre.

Markederne styrkes fortsat, hvilket muliggør prisstigningen på konventionel mælk. På samme måde er markedet for økologiske produkter i Centraleuropa, Danmark og Sverige præget af stærk konkurrence, mens det økologiske marked i UK er på et stabilt, stærkt niveau.

Udsigten for de kommende måneder er stabil med mulighed for fortsat positiv udvikling, det oplyser Arla i en pressemeddelelse.