Abonnementsartikel
Valtra har indgået samarbejd med finansieringsselskabet SG Finans om finansiering af Valtratraktorer
Nu kan en ny Valtra finansieres i forbindelse med købet.
Valtra har nemlig indgået samarbejde med finansieringsselskabet SG Finans om at finansiere nye Valtra-traktorer.
Og det er et samarbejde, som salgschef John Arildsen, Valtra LMB Danmark, ser store muligheder i.
- Vi kan se, at det er et vigtigt værktøj, specielt i den situation vi har nu. Vi har det seneste halve år kunnet mærke i markedet, at finansieringen har været en vigtig parameter i forbindelse med salg af traktorer, siger John Arildsen.
Han fortæller, at finansiering ofte er kommet op som et punkt, hvilket ikke tidligere var et problem.
- Det var typisk noget kunden fandt ud, men nu drøftes finansieringen allerede i forbindelse med købet, fortæller han.
Han konstaterer, at det generelt er blevet sværere at få adgang til at låne og få kapital til investeringer, som markedet ser ud nu.
- Derfor er vi glade for at kunne tilbyde leasing-finansiering, til kunderne, når de vil købe, siger John Arildsen.
Han beskriver SG Finans som en god og stærk samarbejdspartner i forbindelse med det nye tilbud til Valtra-kunderne.
Han beskriver også SG Finans som et selskab med stor styrke, fordi selskabet har erfaring og har specialiseret sig udelukkende i finansiering.
- Selskabet ønsker en større andel af landbrugsfinansieringen, og vores kunder får adgang til en attraktiv leasingfinansiering til kun 3,9 procent ved køb af nye Valtra-traktorer, fremhæver John Arildsen.
Han udtrykker stor tillid til det nye samarbejde med SG Finans.
- Det kan styrke os, og jeg forventer, at vi får et løft, siger John Arildsen.